Star Alliance ændrer check ind proceduren i 1800 lufthavne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Star Alliance har valgt at ensrette måden du laver check ind, når du flyver med et af de 28 flyselskaber i alliancen.

Det er på baggrund af den erfaring, man har fået ud fra den måde check ind proceduren fungerer i dag i London Heathrows terminal 2. Det blev indført, da Star Alliance blev samlet i den nye opgraderede terminal 2 – The Queens Terminal, som blev åbnet i 2014.

Der er i fremtiden ingen forskel på hvilken check ind automat du benytter, når du flyver med et Star Alliance selskab.
Der er i fremtiden ingen forskel på hvilken check ind automat du benytter, når du flyver med et Star Alliance selskab.

Det centrale og nye er, at der som rejsende i økonomi ikke er forskel på hvilken check ind automat  du benytter. Du kan få dit boarding kort og dit bagage tag uanset hvilket Star Alliance selskab du flyver med. Du får også klaret kontrol af rejse ID, såsom scanning af din pas. Alt dette er med i den fokus Star Alliance har på Self-Service og med det at gøre turen igennem check ind og sikkerhedskontrollen, så hurtig og smidig som muligt.

Når du har klaret dette, kan du henvende dig til hvilken som helst åben og bemandet “baggage drop” skranke, hvor dit boarding kort kontrolleres og din bagage afleveres og  registreres. Efterfølgende kan du gå mod sikkerhedskontrollen.

Har du behov for ekstra hjælp skal du henvende dig til en bemandet skranke fra det selskab du flyver med.

Flyver du i en premium kabine eller har et Star Alliance Guld kort, så kan du gå direkte til dit selskabs priority skranke og aflevere bagage der, få dit boarding kort, samt svar på eventuelle spørgsmål.

Rejse du med et mobilt boarding kort og kun har håndbagage, så kan du gå direkte til sikkerhedskontrollen som hidtil.

Ændringen er en større ændring og gælder samtlige 1800 lufthavne, hvor Star Alliance i dag er tilstede. Derfor kommer det til at tage lidt tid at implementere overalt.

Ud over London Heathrow er det i øjeblikket kun Tokyo Narita, som har fået implementeret det nye setup. I Tokyo er det 116 nye check ind automater, som er det centrale og første der skal være på plads. De tillader, at du kan lave check ind på følgende 17 selskaber på en og samme automat:

  • Air Canada
  • Air China
  • Air New Zealand
  • ANA
  • Austrian
  • Asiana Airlines
  • Ethiopian Airlines
  • EVA Air
  • LOT Polish Airlines
  • Lufthansa
  • Scandinavian Airlines
  • Shenzhen Airlines
  • Singapore Airlines
  • SWISS
  • Turkish Airlines
  • THAI
  • United

Du kan se en video af hvordan check ind proceduren i London Heathrows Terminal 2 fungerer i dag og hvad du kan møde i fremtiden, når du flyver med et Star Alliance selskab:

https://youtu.be/2AHOBuR1KWk

Det bliver spændende, om det også kommer til at betyde noget for Københavns Lufthavn, hvor der i dag er flere Star Alliance selskaber i terminal 2 og ikke samlet i terminal 3, hvor SAS holder til. Vil brugen af forskellige handlingselskaber i fremtiden ikke være nok grund til ikke at samle alle selskaberne i et og samme område.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *