Business Class med Avianca fra Bogota til Barcelona

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Morten Henriksen fra Insideflyer.no var i oktober en tur i Colombia. På vej hjem skulle han for første gang prøve Business class ombord på en B787 dreamliner fra flyselskabet Avianca. Turen gik fra Bogota til Barcelona og derfra fra Barcelona til Oslo i SAS Plus.
Her kan du læse hans anmeldelse af turen.

Jeg ankom til El Dorado lufthavnen med et indenrigsfly fra Cartagena lørdag formiddag. Boarding var først kl. 20:25, så jeg havde mange timer der skulle slås ihjel i lufthavnen.

Lufthavnen fremstår som fuldkommende ny. Den blev åbnet i 2014 og er både i 2016 og 2017 blevet kåret til sydamerikas bedste lufthavn af World Airport Awards. Den blev bygget med en forventet kapasitet på 27 millioner passagerer om året, men dette vil senere blive udvidet til 40 millioner.

 

Lounge

Avianca og LAN har hver deres egen VIP-lounge i den internationale terminal. Disse gælder for deres egne guldkunder i de respektive alliancer. Derudover har Avianca også en anden lounge lige ved siden af, der gælder for deres Diamond kunder samt for dem der rejser på Avianca Business class.

Udvalget af mad og drikkevarer var godt i begge lounges, men lidt mere eksklusiv i Diamond Lounge hvor der blev serveret kolde og varme retter, suppe, nødder, kager samt en stor salatbar. Da jeg havde massere tid at slå ihjel, prøvede jeg dem begge ganske grundigt.

Om bord

Endelig blev det tid til boarding. Avianca kører med en 1-2-1 konfiguration på deres B787 og jeg havde fået plads 1K, første række på højre side. Sædet kan lægges helt ned (lie-flat) og vendte mod højre, hvilket bidrog til en behagelig og uforstyrret tur.

Foto: Morten Henriksen

Før afgang blev der serveret en velkomstdrink (musserende vin “Undurraga” fra Chili) samt nødder og et amenity kit.

Mad og drikke

Menuen bestod af både forret, hovedret og dessert. Man kunne frit vælge imellem to forretter, tre hovedretter og to desserter. Jeg valgte langtidskogt roastbeef med kapers til forret og tilapia filet med basmatiris og artiskok til hovedret. Begge retter blev serveret samtidig. Forretten var rigtig god mens hovedretten manglede en lille smule smag. 
Foto: Morten Henriksen

Jeg prøvede både rødvin og hvidvin fra vinkortet. Der blev serveret to chilenske hvidvine, en Sibaris Reserva Chardonay og en Sibaris Reserva Sauvignon Blanc – er dog usikker på årstallet. Derudover blev der også serveret en chilensk og en argentinsk rødvin – nemlig en Alpha Cabernet Sauvignon og Trivento Reserva Malbec. Jeg fik smagt alle fire vine.

Efter et par glas vin samt en en test af resten af drinkskortet som bestod af forskellige øl og drikkevarer, fik jeg mig en god nattesøvn på vej mod Barcelona.

Foto: Morten Henriksen

Et par timer før ankomst til Barcelona, var det igen tid til servering. Man kunne vælge mellem to forskellige forretter og hele fire forskellige hovedretter. Jeg blev mest fristet af frugtsalat samt omelet med asparges, skinke og cheddar og valgte derfor at bestille dette. Det var lækkert!

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Komfort

Mad og drikke

Service

Value

Generel Vurdering

Konklusion

Servicen var fin, men ikke noget vildt i forhold til andre flyselskaber. Alt i alt en fin og behagelig tur.
Det der tæller op var sædekonfigurationen, godt sæde og god morgenmad.
Det der tæller ned var at der ikke var noget Wi-Fi ombord, udvalget af film og serier på engelsk var lidt dårligt og der manglede lidt smag i hovedretten.

4.1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *