Emirates Flight Catering åbner rekordstor vertikal farm i Dubai til brug i din flymad

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Bustanica har netop indviet verdens største hydroponiske dyrkningsanlæg med en samlet investering på næsten 300 mio. kroner. Anlægget er den første vertikale farm udviklet af Emirates Crop One, et joint venture mellem Emirates Flight Catering (EKFC), en af ​​verdens største cateringvirksomheder, der betjener mere end 100 flyselskaber, og Crop One, der er brancheleder inden for højteknologisk, vertikalt landbrug dyrket under tag.

Det 330.000 kvadratmeter store anlæg, der svarer til næsten 50 fodboldbaner, ligger tæt på Al Maktoum International Airport i Dubai – flyselskabet Emirates’ og en række andre store flyselskabers base. Anlægget er bygget til at producere mere end en million kg. bladgrønt i premium kvalitet årligt – vel at mærke med et vandforbrug, der er 95 % lavere end i det tilsvarende konventionelle, udendørs landbrug. I det hydroponiske anlæg bruger man 15 liter vand pr. kg. afgrøde mod de 317 liter vand pr. kg. afgrøde man bruger ved konventionel dyrkning. Der vil til enhver tid være én million afgrøder i det nye anlæg, hvilket giver en daglig høst på 3.000 kg. bladgrønt.

Bustanica anlægget ligger tæt på Al Maktoum International Airport i Dubai. Foto: Emirates / PR

Bustanica er drevet af stærk teknologi. Anlæggets effektivitet trækker på maskinlæring, kunstig intelligens og andre avancerede dyrkningsmetoder samt et højt specialiseret team, der omfatter agronomiske eksperter, ingeniører, gartnere og planteforskere. En kontinuerlig produktionscyklus sikrer, at produkterne altid er superfriske og rene – og dyrket uden pesticider, herbicider eller kemikalier.

Passagerer på Emirates og en række andre flyselskaber kan fremover nyde godt af de højteknologiske grøntsager, der blandt andet tæller salat, rucola og spinat. Det gælder ombord på Emirates fly allerede nu. Bustanica revolutionerer ikke kun flycateringen – almindelige forbrugere i De Forenede Arabiske Emirater vil også snart kunne shoppe grønt fra anlægget i deres lokale supermarked. Bustanica planlægger desuden at udvide produktionen til frugt og grøntsager.

Langsigtet fødevaresikkerhed og selvforsyning er afgørende for den økonomiske vækst i ethvert land og UAE er ingen undtagelse. Vi har specifikke udfordringer i vores region grundet vores begrænsninger med god landbrugsjord og klima. Bustanica indvarsler en ny æra af innovation og investeringer, som er vigtige skridt for bæredygtig vækst og så stemmer det overens med vort lands strategier for forsyningssikkerhed i forhold til fødevarer og vand.

Emirates Flight Catering investerer konstant i de nyeste teknologier for at kunne glæde kunderne, optimere driften og minimere vores miljømæssige fodaftryk. Bustanica hjælper med at sikre vores forsyningskæde og sikrer, at vores kunder kan nyde lokalt dyrkede og sunde produkter. Ved at bringe produktionen tættere på forbruget reducerer vi distancen fra jord til bord. Vi er meget stolte af Bustanica-teamet for deres utrolige resultater og for at sætte en global standard og rekord inden for dyrkningskultur.

HH Sheik Ahmed bin Saeed Al Maktoum, bestyrelsesformand og administrerende direktør, Emirates Airline and Group.

Farmens lukkede kredsløb er designet til at recirkulere vand gennem planterne for at minimere vandforbruget og maksimere effektiviteten. Når vandet fordamper, genindvindes det og sendes tilbage i systemet – det sparer årligt 250 mio. liter vand sammenlignet med traditionelt, udendørs landbrug med tilsvarende høstmængde.

Efter en omfattende planlægning og konstruktion og efter at have navigeret igennem de uforudsete udfordringer, som pandemien har medført, er vi så glade for at kunne fejre denne milepæl sammen med vores joint venture-partner, Emirates Flight Catering. Det er vores mission at skabe en mere bæredygtig fremtid og imødekomme den globale efterspørgsel på friske, lokale fødevarer. Bustanica er som den første farm i den størrelse, manifestationen af ​​ den målsætning. Det nye anlæg er et bevis på, hvad der er muligt i verden 

Craig Ratajczyk, administrerende direktør, Crop One.

Bustanica-anlægget har ikke nogle miljømæssige konsekvenser for de i forvejen sparsomme landbrugsjorde i området. Derimod kommer Bustanica til at reducere vandforbruget i UAE og sikre høst af bladgrønt hele året rundt uanset vejrforholdene og skadedyr.

Lokale forbrugere, der køber Bustanicas grønt i det lokale supermarked, kan spise det direkte fra posen – at skylle Bustanicas grønt kan faktisk både beskadige bladene og tilføre forurenende stoffer til de rene blade.

Forsidefoto: Emirates / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *