Hotel på toppen af Palads: Nyt kapitel for ikonisk Københavner biograf

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der er nu lagt op til et markant nyt kapitel for Palads i centrum af København. I det endelige projektforslag bliver de oprindelige planer om kontorer droppet. I stedet etableres et hotel oven på den historiske biograf.

Forslaget er udarbejdet af Nordisk Film og markerer afslutningen på flere års debat, kritik og tilpasninger. Projektet er nu sendt videre til politisk behandling.

Hotel med udsigt over byen

Hotellet placeres øverst i bygningen og får en panoramabar med udsigt over Københavns tage. Tanken er at skabe et naturligt samspil med området omkring Axeltorv, hvor både Tivoli og Cirkusbygningen allerede tiltrækker mange besøgende.

Indgang til det nye hotel sker fra krydset af. Foto: Nordisk Film / PR

Ifølge Nordisk Film er skiftet fra kontorer til hotel en direkte reaktion på den kritik, der har været af flere erhvervskvadratmeter i Indre By. Et hotel vurderes i højere grad at passe ind i bylivet og den eksisterende kulturakse.

Mindre bygning og mere bevaring

Projektet er blevet justeret flere gange siden de første planer. Højden er sænket til 30 meter, og det sikres nu, at mindst 90 procent af den farverige facade bevares.

Arkitektfirmaet Cobe står bag det reviderede forslag. Samtidig er kælderen gjort væsentligt mindre for at reducere både byggeomfang og klimaaftryk.

Samlet set er projektet skåret betydeligt ned i størrelse sammenlignet med de oprindelige planer.

Færre sale og mere åben stueetage

Den nye Palads får i alt otte biografsale. Fire placeres under jorden og fire over. Til gengæld friholdes stueetagen for sale, så bygningen åbner sig mere mod byen og skaber en mere inviterende facade.

Området omkring Axeltorv skal samtidig opgraderes med ny belægning, træer og opholdsmuligheder, så pladsen i højere grad bliver et sted, man opholder sig og ikke kun passerer.

Spændende at se hvilket hoteloperatør, som skal drive hotel der. Vi mangler jo fortsat et hotel fra Hilton kæden og placeringsmæssigt, så vil det ligger godt for de mange turister der hvert år besøger København.

Foto: Nordisk Film/PR
Kilde: Pressemeddelse fra Nordisk Film



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *