Lufthansa introducerer ny “Economy Basic” uden håndbagage – mere valgfrihed eller skjult prisstigning?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa Gruppen ruller nu en markant ændring ud i deres prisstruktur på kort- og mellemdistanceflyvninger. Med introduktionen af den nye billetklasse Economy Basic tager koncernen endnu et skridt med unbundling, hvor flere services frakobles basisproduktet og i stedet sælges som tilkøb.

For billetter booket fra 28. april 2026 og for rejser fra 19. maj 2026, introducerer Lufthansa og søsterselskaber som SWISS, Austrian Airlines og Brussels Airlines en ny laveste Economy-billet.

Den væsentligste ændring er klar – Der er ingen traditionel håndbagage inkluderet i denne billigeste billet.

Passagerer får kun lov til at medbringe én personlig genstand, som eksempelvis er en meget lille rygsæk eller computertaske. Ønsker man håndbagage i kabinen, bliver det et add-on eller kræver opgradering til en højere billetklasse.

Overblik over Lufthansa’s forskellige Economy billetter. Kilde: OMAAT

Denne personlige genstand skal forøvrigt også være mindre end lavprisselsskaberne.

Wizz Air og Ryanair har maksimalmål på 40x30x20 cm og det er 45x36x20 cm hos EasyJet. Lufthansa vælger endnu mindre og har sat 40x30x15 cm som grænse.

Øget kompleksitet i billetstrukturen

Den nye Economy Basic lægger sig under den eksisterende Economy Light, og forskellene er ikke trivielle:

  • Economy Basic
    • Ingen håndbagage
    • Ikke refunderbar
    • Kan ikke ombookes
  • Economy Light
    • Inkluderer håndbagage
    • Ikke refunderbar
    • Kan ombookes mod gebyr (cirka 100 EUR)

Det betyder i praksis, at Lufthansa Group nu opererer med op til fem forskellige Economy-varianter på deres intra-europæiske ruter og afhængigt af hvordan man tæller.

Fra et go-to-market perspektiv positioneres dette af Lufthansa som “øget transparens og fleksibilitet”. Realiteten er dog, at det bliver markant mere kompleks for kunderne og at Lufthansa nærmer sig en billettype som vi netop ser ved lavprisselskaberne. Så det er fortsat konkurrence på prisen på de billigste billetter og et ræs mod bunden.

Foto: Lufthansa A350-941 (D-AIVA) – Munich Franz-Joseph Strauss Airport (MUC) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *