Aalborg Lufthavn ikke helt på niveau med maj måned sidste år

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Maj 2023 bød på en god sæsonstart for populære charterdestinationer som Kreta, Rhodos, Cypern og Zakynthos, hvor lysten til solrige ferieoplevelser skinnede tydeligt igennem. Mens indenrigstrafikken næsten holdt 2019-niveauet, var det udenrigstrafikken og charter, der oversteg sidste års passagerantal.

Der var alt i alt 134.147 rejsende til og fra Aalborg Lufthavn i maj 2023 – en mindre tilbagegang på 4,0 procent i forhold til samme måned sidste år, hvor indenrigsniveauet oversteg alle forventninger. Samtidig var der samlet over 4.500 flere rejsende til udlandet, der satte kursen til blandt andet Malaga, Færøerne, Rhodos, Zakynthos og New York.

Endnu flere rejsemuligheder fra Aalborg

Rejsemulighederne til udlandet er stigende fra Aalborg Lufthavn, med et udvidet program til Færøerne og Malaga samt den nye New York-rute med SAS. I juni åbner de direkte ruter til Alicante og Barcelona med Norwegian samt Reykjavik med PLAY, som også giver gode muligheder for at flyve videre til for eksempel Boston, Washington og Toronto.

I maj rykkede vi tættere på 2019-niveauet i antallet af udenrigspassagerer, og vi har forventninger til, at vi kommer til at overstige dette niveau i de kommende måneder. Foruden de nye ruter på programmet, vil KLM løbende opskalere antallet af dage med 4 daglige afgange i juni, hvor de fra juli vil køre med fuldt program i resten af sommerprogrammet og ind i vinterprogrammet. Det har stor betydning for rejsefleksibiliteten for både erhvervsrejsende og fritidsrejsende, hvor vi sammen med ruterne til New York og Reykjavik står meget stærkt på rejsemulighederne til særligt Nordamerika.

Niels Hemmingsen, lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn.

Der er samtidig store forventninger til sommerens charterprogram, der er kommet godt fra start – med over 18 procent flere charterrejsende end i maj sidste år. Flyene er også stort set fyldte til blandt andet Cypern og de klassiske græske og spanske solfavoritter. Når vi nærmer os sommerferien, starter Golden Sands op, og der bliver sat ekstra afgange ind til Kreta og Antalya.

Op til 16 daglige afgange på Aalborg-København

Indenrigstrafikken var i maj 2023 lige over 2019-niveauet, som følge af en kapacitetsnedgang i forhold til maj sidste år, hvor der var det største antal indenrigsrejsende siden 2011.

Der var omkring 10.000 færre indenrigsrejsende til og fra København i maj i år i forhold til sidste år. En større del er et resultat af DATs reducering af hverdagsafgange, men vi har fortsat op mod 16 daglige afgange til København og lige så mange retur. Fleksibiliteten på ruten er derfor intakt, men billetpriserne er steget en smule som følge af mindre konkurrence på ruten. Derudover kan vi se en effekt af udfordringen med flyveledere i Københavns Lufthavn. Det kan få særligt erhvervsrejsende til at søge udenom København, når rejsen videre ud i verden skal arrangeres.

Niels Hemmingsen, lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn.
SAS er et af de flyselskaber, som holder indenrigstrafikken i gang i Aalborg Lufthavn. Foto: Henrik Olsen

Trafiktal for maj 2019-2023

20192020202120222023
Indenrigs74.3003.77238.36985.50075.356
Udenrigs45.830391.76540.68042.750
Charter14.4721423213.56416.041
I alt134.6023.82540.366139.744134.147

Kilde: Pressemeddelse – Aalborg Lufthavn
Foto: Henrik Olsen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *