Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Acccor har også forlænget min status med et år. Så nu har dette loyalitets program valgt at gøre det samme som mange andre hotelprogrammer.
Tidligere var jeg en temmelig stor fan af Accor-hoteller (Sofitel, Novotel, Mercure, Ibis osv.). Jeg nød også at være medlem af deres loyalitets program “Le Club”. Dengang var det let at få nogle gode tilbud med store rabatter og samtidig nyde fordelene ved elitestatus. Med tiden blev Accor ALL (som programmet kom til at hedde) mindre attraktivt – og jeg begyndte at bruge andre hoteller og blev mindre loyal overfor Accor.
Men hver gang jeg loggede på min konto, skulle det vise, at jeg stadig havde platinum status. Reelt skulle den være udløbet i slutningen af 2016 (så vidt jeg husker). Men information var den samme i de følgende år: 2017, 2018, 2019 … Platinum status med udløb år 2016. Jeg følte næsten, at jeg var med i en science fiction film, hvor jeg var på en tidsrejse. Men realiteten er nok, at der var fejl i Accors it-systemer
Accor ALL forlænger status til udgangen af 2021
Nu står vi i 2020. COVID-19 har fået stort set alle loyalitetsprogrammer til at forlænge status med et år. Accor ALL er ingen undtagelse. Medlemmerne har fået denne information:
- Forlængelse af status: Den status, du har optjent i 2019, vil blive forlænget til 31. december 2021.
- Forældelse af point: For at give dig rigelig med tid til at indløse dine point, udløber dine point tidligst 15. december 2020.
- Statusgivende overnatninger og point overføres: ALLE overnatninger og point, der tæller med i optjeningen af status og som er optjent mellem 1. juli 2020 og 31. december 2020, overføres til optjeningsåret 2021. Det betyder, at du hurtigere kan optjene status for 2022.
- Opgraderingsbeviser til suite: For medlemmer med platinum og diamond status, vil alle ubrugte opgraderingsbeviser, der ville være udløbet 31. december 2020 få forlænget deres gyldighed med 12 måneder.
Da jeg modtog mailen kom jeg til at tænke på, om den status, jeg havde i 2019 også var blevet forlænget indtil udgangen af 2021. Jeg gik ind på min konto og så, at den var forlænget med et år
Det ser ud til, at jeg nu igen er platinum-medlem, men denne gang indtil udløbet af 2021.
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Joe Deeney og bragt på vores britiske søsterside.
Skriv et svar