Admiral Hotel lancerer eksklusiv amenities serie i samarbejde Aamanns

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I dag kan Admiral Hotel løfte sløret for hotellets nye amenities serie, der er specialfremstillet af Adam Aamann og produceret af råvarer af højeste kvalitet.

Seriens karaktertræk og æstetik er skabt i overensstemmelse med klientellets forventninger til helhedsoplevelsen og hotellets nordiske designkoncept.

Vi ønsker at give en unik gæsteoplevelse. En oplevelse der emmer af kvalitet, og som ikke kan fås andre steder. Derfor er jeg glad og stolt over i dag at kunne præsentere vores nye, eksklusive amenities serie, der er lokalt produceret af Adam Aamann. I samarbejde med Adam Aamann kan vi nå nye markeder og samtidig sætte en høj standard for gæsteoplevelsen – nu også indenfor badeværelsets fire vægge.

Jesper Stubgaard, Hoteldirektør

Ifølge Adam Aamann er der da heller ingen tvivl om, at samarbejdet udgør et interessant springbræt, men vigtigst af alt er dog, at gæsterne på de 366 værelser føler sig mødt af den højeste kvalitet:

Da dufte har det med at lagre sig i hukommelsen, og dermed smitte af på helhedsoplevelsen, har vi lagt mange overvejelser bag den rette duft og konsistens. Sæberne matcher hotellets høje standard, idet produkterne udelukkende er fremstillet af naturlige råvarer, æteriske olier og CO2-ekstrakter. Gæster, der besøger et enestående hotel, fortjener en enestående badeserie.

Adam Aamann, kok og restaurantejer.

Amenities serien vil fra i dag være at finde på samtlige af hotellets værelser og kan desuden erhverves i hotellets shop. Den eksklusive serie inkluderer produkterne hand wash, body wash, shampoo, conditioner, hand & body lotion og en hand sanitizer med duft af enten Mellow Vanilla eller Mary Lavender. Begge beroligende og mættende dufte.

Foto: Aamanns Botanical Senses er ny amenities serie på Admiral Hotel © Admiral Hotel



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *