Air France genstarter Billund til Paris

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Air France og KLM øger fortsat antallet af flyvninger fra Danmark til knudepunkterne i Amsterdam og Paris. Fra den 17. august genoptager Air France flyvninger mellem Billund og Paris. Fra begyndelsen af september vil der være 117 afgange at vælge imellem i Danmark mod kun 79 i begyndelsen af august.

Vi er meget glade for at meddele, at vi nu også genoptager flyvninger fra Billund til Paris. Vores mål er at være tæt på lokalsamfundene og støtte lokale virksomheder. Vi ser frem til at kunne byde både forretnings- og ferierejsende fra regionerne i Vestdanmark velkommen ombord igen. Vi flyver fra tre danske lufthavne, og via vores hubs i Amsterdam og Paris får kunderne let forbindelse til vores globale netværk.

Anita Wagner Feddersen Salgschef Air France KLM Danmark.

Dette er Air France og KLM’s netværk fra august – september 2020 fra Danmark

  • Billund til Amsterdam øges fra 14 til 28 ugentlige flyvninger
  • Billund til Paris øges fra 2 til 7 ugentlige flyvninger
  • Aalborg til Amsterdam øges 14 til 21 ugentlige flyvninger
  • København til Amsterdam øges 28 til 35 ugentlige flyvninger
  • København til Paris øges fra 21 til 26 ugentlige flyvninger

Vi glæder os rigtig meget til at gense Air France i Billund Lufthavn, hvor ruten til Paris har været savnet. Flere og flere flyselskaber vender tilbage til lufthavnen i takt med at efterspørgslen efter rejser gradvist stiger. Charles de Gaulle lufthavnen i Paris er ikke kun et vigtigt hub, hvorfra man kan rejse videre til hele verden, men ruten er ligeledes central for danske virksomheder inklusive hele den danske offshore industri.

Jan Hessellund, Adm. direktør i Billund Lufthavn.

Air France og KLM har valgt at udvide antallet af destinationer først, så kunderne har det bredest mulige udvalg. I slutningen af sommeren vil vi være oppe på 85% af vores sædvanlige kapacitet.

Vi har på det sidste set en stigende efterspørgsel, derfor fortsætter vi med at øge vores flyvninger på en sikker og kontrolleret måde. Samtidig tilpasser vi os udbud, efterspørgsel og rejsebegrænsninger, som alle er underlagt større og hurtigere ændringer end nogensinde før.

Anita Wagner Feddersen Salgschef Air France KLM Danmark.

Ombooking i tilfælde af aflysning

Fra booking og til du lander på din destination er det sikkert at flyve med Air France og KLM. De tilbyder forsat god fleksibilitet. Du kan vælge at ændre dato eller destination uden ekstra omkostninger. Hvis din flyrejse er aflyst, kan du vælge at booke din rejse om, modtage en voucher med yderligere 15% af værdien eller få en refusion.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *