Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
airBaltic var i mange år en del af SAS group, men blev i 2009 solgt fra og fandt derved selvstændigheden, siden er bølgerne mellem de 2 selskaber gået op og ned, men parterne fandt til sidst hinanden igen i 2019 da de atter indgik et codeshare samarbejde.
Øgningen i codeshare samarbejdet sker på baggrund af at airBaltic har åbnet en base i den finske storby Tampere, hvor selskabet har placeret et Airbus A220 fly, og blandt de ruter som selskabet har lanceret som led i denne baseåbning ser vi København og Oslo.
Og det er ligeledes disse 2 ruter vi ser der kommer codeshare samarbejde om. Samarbejdet med SAS vil gøre det lettere for de finske kunder at flyve ud på SAS brede internationale netværk fra henholdsvis København og Oslo, og omvendt til Tampere med airBaltic.
airBaltics direktør Martin gauss udtaler følgende:
SAS is a strong connectivity provider globally, and a long-time partner of airBaltic. We are pleased to strengthen our partnership and the air traffic ties between Tampere and the world. We are looking forward to the partnership and through that offering better travel opportunities to the passengers around the world
udover de to ruteåbninger fra Tampere til København og Oslo, så vil airBaltic ligeledes flyve fra Tampere til. Frankfurt, München, og Rhodos. airBaltic øger ligeledes forbindelserne mellem Tampere og Riga, hvorfra man kan flyve ud i airBaltics store netværk.
airBaltic betjener i øjeblikket København med 13 ugentlige afgange, og flyver ligeledes en rute til Tallinn med 3 ugentlige afgange. Derudover flyver selskabet i øjeblikket til Billund med 5 ugentlige afgange.
Skriv et svar