airBaltic udfaser Boeing 737

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ligesom mange andre flyselskaber er også airBaltic i gang med at fornye flåden. Det betyder, at ældre Boeing 737 skal gøre plads for nye Airbus A220 fly.

airBaltic satser stort på den nye Airbus A220, der før gik under navnet CS300. Det lettiske flyselskab ønsker at ende op med, at få 74 af disse fly i flåden og dermed fortsætte væksten. Det betyder dog også, at der skal skabes plads til de nye fly. Ældre fly skal derfor forlade flåden. Det omfatter Boeing 737-300 og 737-500. Disse fly kommer snart til at foretage deres sidste flyvning til København fra Riga.

Boeing

airBaltic har i øjeblikket seks 737-300 fly. Der er kun to fly af typen 737-500. Den først nævnte har en kapacitet på 142 til 146 siddepladser, mens den anden type “kun” har 120 pladser. Rækkevidde og brændstofforbrug er det samme for begge typer. Men fordi 737-300 har flere sæder, er brændstofforbruget pr. sæde lavere. AirBaltic har desto mindre bestluttet at stoppe med at bruge begge forældede typer Boeing-fly.

Det ældste Boeing-fly, der stadig er i flåden, stammer fra 1998 og havde Air France som tidligere ejer (registrering YL-BBE). Der er også nyere Boeing-fly, der er modtaget i senere år. Næsten alle Boeing-fly, som selskabet nu har beskæftiget, har tidligere været ejet af andre flyselskaber, herunder tidligere Air Berlin og danske JetTime. Alt i alt er disse fly ret gamle, og udskiftning er derfor ikke en overdådig luksus.

airBaltic Boeing 737 (Billede: airBaltic)

Afsked

airBaltic ændrede for nylig tidsplanen som viser, at Boeing 737 vil udføre de sidste flyvninger i denne vintersæson. Oprindeligt skulle virksomheden sige farvel til 737-300 tidligere, men denne dato er blevet udsat. Den sidste 737-300 flyvning er planlagt til den 13. november 2019. Det er flyvningen fra Riga til München. Den sidste flyvning til København vil være den 31. oktober. Andre destinationer, der serveres fra Riga indtil den sidste flyvning er Frankfurt, Milano, Nice, Stockholm, Tallinn og Zürich.

airBaltic Boeing 737-500 (Billede: airBaltic)

Boeing 737-500 har den sidste flyvning den 30. november 2019. Oprindeligt ville det være den 29. november i år. Den sidste flyvning er fra Riga til København. Dette er også den sidste flyvning, som AirBaltic udfører med et Boeing-fly. Andre lufthavne, der serveres med 737-500 indtil den sidste flyvning inkluderer Düsseldorf, Helsinki, London Gatwick, Oslo og Sankt Petersborg.

Airbus A220

Airbus A220-300 er den nyeste tilføjelse til flåden hos airBaltic. Selskabet har nu modtaget 19 af slagsen. Flyet har en kapacitet på 145 pladser. Med 4.575 kilometer er rækkevidden betydeligt større end Boeing-flyene. Brændstofforbruget på A220 er også langt lavere. Her kan du se en virtuelle rundtur, som flyselskabet har lavet af dets mest moderne fly.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Christian fra vores søsterside Insideflyer.nl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *