Alaska Airlines melder sig ind i OneWorld

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Alaska Airlines melder ud, at de planlægger at blive en del af OneWorld i år

Alaska Airlines har længe haft deres egen partnergruppe af forskellige flyselskaber, spredt i forskellige alliancer. I dag har selskabet dog annonceret at de indgår partnerskab med American Airlines, og samtidig planlægger at blive en del af OneWorld i sommeren 2020.

Dermed melder selskabet sig ind i et globalt netværk af flyselskaber, som giver mulighed for at sælge billetter til en bred vifte af destinationer, samt lade sine kunder optjene point på flyvninger med de 13 andre medlemmer i alliancen.

Endnu vigtigere er, at man for fremtiden vil kunne benytte sig af fordele, optjent gennem medlemskab i Alaska Airlines Milage Plan, hos de andre selskaber. I Oneworld betyder det blandt andet fast track, lounge adgang og mere bagage på billetten.

Alaska Airlines har desforuden et gunstigt fordelsprogram, som er fordelagtigt at lægge sine point i, i forhold til hurtigere at optjene bonus. Hvordan dette vil udvikle sig i forbindelse med indmeldelsen er uklart.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *