Alle KLM og Air France billetter kan nu gratis afbestilles for vouchers

KLM Embraer 175

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

KLM og Air France udvider afbestillingspolitikken og alle billetter indtil den 31. marts 2021 kan nu annulleres og for at få udstedt en voucher. Vouchers kan benyttes til at bestille nye billetter senere.

Flyene er sådan småt begyndt at flyve igen og det er muligt at flyve til mange destinationer. Alligevel bliver passagerne hjemme. For mange vil grunden til, at de normalt ville tage et fly, ikke være der. Det kan være aflyste konferencer eller forretningsrejser. For andre vil det være usikkerheden omkring næsten daglig ændrede rejsevejledninger og restriktioner. KLM og Air France vil derfor give rejsende ro i maven når de bestiller en flyrejse.

Med øjeblikkelig virkning kan alle bestilte billetter med afgang senest den 31. marts 2021 annulleres og erstattes af en voucher. Annuleringen kan ske uden omkostninger og for hvilken som helst grund. Værdien af en voucher kan benyttes til at bestille nye rejser senere. Hvis rejsen imellemtiden er blevet dyrere, skal prisforskellen betales. For rejser hvor luftfartselskabet aflyser afgangen kan billetten også refunderes.

Billede: KLM

Vi har bemærket, at mange mennesker gerne ønsker at rejse, men tøver med at booke på grund af usikkerhed og konstant skiftende rejsevejledninger. Vi forstår deres situation og tilbyder derfor kunderne denne fleksible ordning, som også gælder for alle kunder, der allerede har en KLM-billet eller rejsekupon. Vi forventer, at større sikkerhed og fleksibilitet vil berolige kunderne, hvilket får dem til at booke og flyve med KLM igen.

Boet Kreiken, executive vice president of Customer Experience KLM

Dobbelt points og XP resten af 2020

Begge selskaber undskylder også meget den lange ventetid, som mange kunder har oplevet de senere måneder, når de ville få pengene refunderet. De har mandet kraftigt op og er ved at indhente den store pukkel, som venter. Air France skriver, at næsten 700 agenter er i øjeblikket håndterer anmodninger om refusion og vouchers. Siden januar 2020 er 2 millioner anmodninger behandlet og 1,1 milliarder euro tilbagebetalt.

Det er en meget generøs afbestillingspolitik, men nok også en nødvendighed for at få lokket kunder ind i butikken igen i disse usikre tider. Hvis det kribler med at komme afsted, så skal du i hvert fald ikke være bange for, at pengene er tabte uanset hvad der kommer til at ske. Husk også, at der er dobbelt points og XP resten af 2020.

Billeder: KLM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *