Alle nye Lufthansa billetter kan ændres

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lufthansa Koncernen gør alle nye billetter fleksible indtil udgangen af december. Alle billetter kan ændres gebyrfrit. Også de billigste economy light billetter.

Dette er en god nyhed, for dem, der flyver med Lufthansa, SWISS, Austrian Airlines og Brussels Airlines

Fleksibiliteten fremgår tydeligt af Lufthansas hjemmeside

Fleksible billetter

I foråret var det muligt at ændre billettens rejsedatoe én gang uden gebyr på grund af den usikkerhed Corona-pandemien gav. Nu gør Lufthansa koncernen de nye billetter mere fleksible: For alle nye reservationen kan man ændre billetterne så mange gange man ønsker – uden gebyrer. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er fuldstændig gratis at ændre billetten til en anden dato eller en anden destination. Hvis den oprindelige booking klasse ikke længerer er tilgængelig – og den nye billet er dyrere, kommer man til at betale prisforskellen. Hvis den nye billet er billigere, får du til gengæld prisforskellen tilbagebetalt.

Når du bestiller billetten, kan du se, at selv de billigste flybilletter kan ændres. Men tilbagebetaling er ikke mulig

Under koronakrisen blev Lufthansa også opmærksom på et specielt behov hos kunderne. De ville være sikre på at kunne komme hjem fra destinationen. Derfor fortsætter Lufthansa med at garantere hjemrejsen på alle europæiske ruter. Passagerer, der er rejst ud fra Tyskland, Østrig eller Schweiz er garanteret, at de komme tilbage til udrejselandet med Lufthansa, SWISS eller Austrian Airlines – og hvis det måtte være nødvendigt bliver der indsat særfly. Desuden har Lufthansa en række andre “forsikringspakker” inkluderet i nogle af billetterne. Disse pakker indeholder bl.a. dækning af omkostninger til karantæne, lægehjælp, telefonrådgivning og garanteret hjemrejse. Disse forsikringer gælder til udgangen af september – men kun for billetter med udrejse fra Tyskland, Østrig eller Schweiz. Derfor opfordres rejsende fra Danmark til at undersøge dækningen på deres rejseforsikring, før flybilletten købes.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.

Forsidefoto: (c) Lufthansa



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Kenneth K siger

    Glimrende tiltag fra LH, det er sådanne progressive ændringer der skal til for at få folk til igen at bestille billetter og give dem tillid til at de trygt kan give luftfartselskaberne kredit i form af forudbetalinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *