Norwegian taber næsten 4 milliarder kroner

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Før Corona-pandemien lagde Norwegian an til et profitabelt 2020 og den bedste sommer nogensinde. Nu har blandt andet rejserestriktioner tvunget Norwegian til at parkere 140 fly og hjemsende cirka 8000 ansatte.

I andet kvartal havde Norwegian blot 7-8 fly i drift på indenrigsruter i Norge. Efter en vellykket omstruktureringsproces fik selskabet adgang til den lånegaranti på tre milliarder norske kroner, som den norske stat stillede. Norwegian har vist at de har tabt 3,8 milliarder kroner i årets første halvår af 2020. I samme periode er antallet af passagerer er faldet med 71 procent. For et flyselskab med så mange nye fly og høj gæld har halvåret været meget hårdt og flyselskabet vurderes også til at skulle kæmpe meget hårdt for overlevelse langt inde i 2021.

Ved indgangen til 2020 forventede vi et positivt resultat og den bedste sommer nogensinde takket været vellykkede omkostningsbesparende initiativer og en mere effektiv drift. Så blev vi ramt af COVID-19, og efterspørgslen efter billetter stoppede bogstaveligt talt helt op fra den ene dag til den anden på grund af myndighedspålagte rejserestriktioner og rejseanbefalinger over hele verden. De seneste måneder har vi arbejdet utrætteligt for at sørge for, at vi kommer ud af krisen som et stærkere selskab, der er godt positioneret i den fremtidige konkurrence. Kreditorer, obligationsejere og aktionærer har givet os støtte og tillid til vejen videre. Vores kunder udtrykker også stærk støtte. Det er jeg meget taknemmelig for. Samtidig er jeg stolt over alle vores ”Red Nose Warriors”, der holder modet oppe og hver dag arbejder hårdt for vores kunder .

Jacob Schram, koncernchef

I løbet af årets første seks måneder rejste 5,31 millioner kunder med Norwegian mod 18,1 millioner i samme periode sidste år. Kapaciteten (ASK) faldt med 69 procent og passagertrafikken (RPK) faldt med 72 procent. Belægningsgraden var på 78,2 procent, et fald på 6,5 procentpoint sammenlignet med første halvår 2019. Både belægningsgraden og kapaciteten er justeret i henhold til norske myndigheders krav om blokerede midtersæder på indenrigsruter i Norge i andet kvartal 2020.

Punktligheden var 87,2 procent, en forbedring på 7,3 procentpoint sammenlignet med første halvår 2019.

Stor usikkerhed for fremover

Den første juli genåbnede Norwegian 76 ruter, satte yderligere 12 fly i trafik og hentede mere end 600 ansatte tilbage til arbejde. Markedet er fortsat meget usikkert, hovedsageligt på grund af stadig ændrede rejsevejledninger fra myndigheder i hele Europa. Ændringer i rejsevejledninger har umiddelbar effekt på efterspørgslen. Selskabet vil fortsat justere ruteprogrammet i forhold til efterspørgslen og myndighedernes rejsevejledninger i den kommende tid.

COVID19-krisen har ramt luftfarten og rejsebranchen særligt hårdt, og de fleste selskaber har brug for støtte fra staterne for at overleve. Vi kan se, at vores nærmeste konkurrenter modtager betydeligt likviditetsstøtte fra sine stater, fordi luftfart udgør kritisk infrastruktur. Vi er taknemmelige for lånegarantien fra den norske regering, som vi har arbejdet hårdt for at få adgang til. Sådan som markedsforholdene er nu, er det ikke nok til at få os igennem krisen.

Jacob Schram, koncernchef



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Frank siger

    I bør checke jeres facts før i publicer jeres artikler. Bl.a. I Marts returnerede norwegian mange fly til leasing selskaberne, så de i dag kun har 133 fly tilbage i deres flåde. De kan derfor ikke have parkeret 140 fly idag. Specielt ikke når de har 21 i luften og flåden allerede var reduceret til 146 fly før Corona panikken bredte sig.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Frank,
      De er skam fakta checket – det er tal som Norwegian selv har offentliggjort ifm. med deres kvartalsregnskab. Så det anser vi som fakta! Husk på at det omtaler situationen ifm. kvartalsregnskabet.
      Hilsen
      InsideFlyer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *