Alsie Express udvider trafikprogrammet mellem Sønderborg og København fra den 21. september

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Alsie Express og selskabets sorte fly er allerede meget kendte på Sønderborg egnen. Men i den sidste tid, har man ikke set (og hørt) meget til selskabets fly. Det kommer man mere til fra 21. september.

Luftfartbranchen har på grund af Corona pandemien de vanskeligste vilkår nogensinde i branchens historie. På trods heraf øger Alsie Express til 3 daglige afgange, for at give erhvervslivet et behovsafstemt, optimeret
trafik program, der dækker arbejdsdagens krav bedre og giver bedre forbindelser til og fra København.

Udvidelsen af trafikprogrammet sker på trods af, at den lovede hjælpepakke til dansk luftfart og indenrigsruterne endnu ikke har kunnet udmøntes, sådan som besluttet af regeringen den 25. juni.

Vi er på nuværende tidspunkt nød til at give vore kunder et bedre trafikprogram, som binder landsdelene sammen. Der er vilje hos politikerne og i luftfartsbranchen til at finde løsninger, men lige nu ser det ud til at ende med det muliges kunst

Alsie Express primære formål er at være bindeled mellem Syddanmark – København og resten af verden. Det er afgørende, at vi igen er på vingerne og skaber den sammenhængskraft, der sikrer mobilitet, vækst og udvikling i vores landsdel. Efter dialog med, og opbakning fra lokale virksomheder og pendlere, er ruteprogrammet justeret.

Dennis Rybasch, adm. direktør, Alsieexpress

Det opfylder de behov, jeg har som lokal pendler og giver mig den nødvendige fleksibilitet i hverdagen

Direktør Claus Tønnesen Inter Primo A/S og pendler på Sønderborg ruten

Den nye tidstabel træder i kraft fra 21. september, og billetter kan allerede nu bookes nu på Alsie Express hjemmeside. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *