American indfører Premium Economy internationalt

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I november kom det i et interview frem, at American Airlines ønsker at indføre Premium Economy på deres langruter. Her blev der dog ikke givet nogle yderligere detaljer – dem kan vi afsløre nu!

Premium Economy er et produkt der ligger service- og komfortmæssigt imellem Business Class og Economy. Her vil du ofte få bedre betjening, et bedre sæde og flere fordele end på Economy, dog uden at det kan måle sig med det du får på Business Class.

Dette produkt har flyselskaber oplevet en større efterspørgsel på over de sidste par år og flere og flere selskaber vælger at indføre denne “mellemklasse”.

Klassen er især blevet populær blandt de forretningsrejsende – efter sædekvaliteten og servicen er blevet af en højere standard – og ikke mindst fordi flere og flere virksomheder indfører rejsepolitiker, som ikke tillader rejser på Business Class.

Nu har American Airlines så besluttet sig for at hoppe med på vognen og her tager vi et kig på hvad du får for pengene, når du vælger at bruge de ekstra penge i forhold til den normale Economy klasse.

Fordele

  • Priority Check-in og Boarding.320x180_PE_IFE
  • To stykker indtjekket bagage.
  • “Amenity kits”
  • Gratis Alkoholiske drikke.
  • Bedre måltider.
  • Bredere sæder og armlæn samt mere benplads.
  • Fodskammel til at hvile bedre.
  • Noice-cancelling høretelefoner.
  • Personlig AVOD (Skærm med underholdning)

Hvilke fly får Premium Economy?

Henover de næste 3 år vil American Airlines installere Premium Economy kabiner i stort set alle deres widebody-fly. Dette inkluderer 22 helt nye 787-9 fly, samt 777, 787-8 og A330 flåden der allerede flyver for American. Derudover ankommer der også spritnye A350 fly i 2017, som også vil have den nye kabine installeret.

Dog kommer den 46-fly store 767 flåde ikke til at blive konfigureret med Premium Economy sæder, da den skal pensioneres henover de næste par år.

Sådan ser den nye Premium-kabine ud

Den nye klasse vil inkludere bedre stole, med mere personlig plads, end der er i den nuværende Economy klasse. Der vil desforuden også være en benstøtte for bedre komfort, og der er stikkontakter ved alle sæder.

PE_Seats_Side_View

Screen-Shot-2015-12-09-at-11.27.59-AM

For et nærmere kig på American Airlines nye klasse, kan du tage deres virtuelle tur på ombord på dette link!

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *