American Airlines teaser med nye ruter til Europa

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I går sendte American Airlines en teaser ud på Instagram, hvori de teaser nye ruter fra USA til blandt andet Europa. Vi kigger nærmer på det og tænker “Kunne en af dem ikke være til Danmark?”.

I går eftermiddag kom American Airlines med en teaser på det sociale medie Instagram.

I videoen ser vi flere spændende bud på destinationer, men det er delt op i følgende ud fra de viste boarding kort:

  • Fra Dallas til “somewhere hot”
  • Fra Philadelphia til “somewhere fun”
  • Fra Philadelphia til “somewhere new” <– Den har vores interesse
  • Fra Philadelphia til “somewhere glitzy”
  • Fra Chicago til “somewhere classic”

Vores interesse er faldet på “Fra Philadelphia til “somewhere new”. Kunne det være Danmark, da American Airlines ikke har fløjet denne rute før?

Siden i går er der kommet mange gæt. One Mile at the Time gætter for eksempel på Berlin, men vi har også set både Oslo og Helsinki nævnt., da et hint/rygte går på en skandinavisk rute. Faktisk også nogen som i går gættede på København:

Hvis vi nu ser på det, så ville det være en rute på 3.947 miles ifølge GCmap.com.

Ruteoversigt PHL-CPH. Kilde: GCmap.com

Tallet 22.391 blev vist – hvad betyder det?

Kilde: American Airlines Instagram video

En anden ting som blev vist til sidste var tallet 22.391 skrevet på en serviet. Dette er lidt svært at gætte på, men vi tror på at det har med afstand at gøre – altså den totale afstand de fem nye ruter har tilsammen.

Vi har brugt tid på at gætte sammen med flere andre på de sociale medier og vores bud rammer præcist de 22.391 miles:

Kilde: GCMap.com

Så vi tror bestemt på at vi senere i dag kan få en ny rute fra USA og til København. Endda med American Airlines som vi ikke har set før på den rute i København.

Måske får vi også en af de nye Boeing 787-9 Dreamliner som er bestilt og dermed også de nye kabiner.

Vi venter med spænding til at se næste post fra American Airlines – vi sidder og klikker på “opdater” hele tiden.

Foto: American Airlines B777-323(ER) (N722AN) taxiing at Los Angeles International Airport (LAX) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *