Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Dette hotel i Amsterdam er Hyatts andet indtog i Europa med kæden Andaz. Designet med et kunstnerisk udtryk, prøver denne verdensomspændende kæde at være excentrisk, men slipper ikke altid af sted med det. Nå, men dette hotel i Amsterdam, placeret lige ved en af byens berømte kanaler, kaster hurtigt denne bekymring af sig.
Hotellet, der tidligere var et bibliotek, ligger omkring 15 minutters kørsel med taxa fra centralstationen, hvor der findes tog til lufthavnen døgnet rundt.
En alternativ måde at nå hotellet, er ved hjælp af sporvogn fra centralstationen, men det indbefatter så en 10 minutters gåtur til hotellet. Ikke nemt med bagage når Amsterdams gader kan være lidt udfordrende, når du skal undgå køretøjer og cyklister.
Lobbyen er lille – fast ejendom er i høj kurs i Amsterdam – men personalet er charmerende og effektive.
Lige bag de tre receptionsskranker er elevatorerne, der tager dig til de øvre etager.
Jeg fik sikret mig en opgradering til et værelse med udsigt til kanalen og denne udsigt var temmelig karakteristisk for byen.
Værelserne er ikke store og kombinerer sove- og badeværelse. Separate døre leder til toilet og bruser.
Sengene er komfortable og interiøret er påfaldende. Den massive fisk over sengen er et eksempel på vægdekorationerne.
Jeg fik en god nats søvn og Hyatt Diamond morgenmaden indtages i restauranten, der ligger i stueetagen. Du vil kunne bestille varme retter hos tjeneren og betjene dig selv i buffeten – der findes morgenmadsprodukter, brød, frugt, pålæg og oste.
Lige ved siden af restauranten er en have, der kan ses fra værelserne på bagsiden af hotellet. Den indeholder kunstværker, inklusive manden med kronen. Disse skulpturer findes overalt på hotellet – også i korridorerne hvilket kan være lidt foruroligende efter en øl!
Alt i alt et godt ophold på et dejligt om end dyrt hotel, væk fra det pulserende festmiljø, der findes meget af i andre dele af byen.
Oprindeligt udgivet af Miles from Blighty på InsideFlyer.co.uk
Skriv et svar