Anmeldelse: Cadiz Lounge Dubai Terminal 3 og Ahlan Meet and Assist

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I Dubai lufthavn findes der to selskaber som tilbyder betalings-lounges og meet and greet service, uanset hvilket selskab eller klasse du flyver på: Marhaba og Dubai International Hotel.

På en tur for nylig besøgte jeg Ahlan First Class Lounge som sidstnævnte driver i Terminal 1. På min seneste rejse med Emirates besluttede jeg mig for, at prøve Ahlan Meet & Greet Departure Service og Cadiz Lounge i Terminal 3.

Ahlan Premium Meet & Greet

Ved ankomst til lufthavnen gik jeg til Ahlan skranken i venstre side af terminalen. Jeg blev straks budt velkommen af en venlig supervisor og en drager tilbød at bære min bagage. Ved bagage-drop kunne vi benytte skranken forbeholdt Skywards Silver medlemmer, hvor der ingen ventetid var. Ved paskontrollen brugte vi den almindelige kø. Ved sikkerhedskontrollen blev vi ledt til fronten af køen. Mit fly til Düsseldorf var sat til at afgå fra en gate i A-området, men Cadiz loungen er beliggende i B-området. Ved hjælp af en genvej blev vi guidet til loungen. Alt i alt tog det 15 minutter fra vi kom ind i terminalen til vi sad i loungen. Vores eskorte spurgte hvornår han skulle komme og følge os retur til gaten.

cadiz lounge

På trods af advarsler fra Emirates om megen ferietrafik var der ikke alt for travlt i lufthavnen, så ved denne lejlighed var tidsbesparelsen begrænset. Under en tidligere rejse var køerne markant længere og værdien ved en Meet & Greet tydeligere. Du kan regne med, at du kan springe køerne over og ankomme til lufthavnen senere end normalt. Du bør dog være opmærksom på hvor sent dit flyselskab acceptere check-in.

Gebyret for en Deluxe Meet & Greet service ved afrejse er AED 150 (ca. dkr. 250) for en eskorte og fast track helt til gaten. Yderligere rejsende opkræves AED 85 hver (ca. dkr. 150). Familier kan købe servicen til AED 315 (ca. dkr. 500) for fire personer.

Hvis du også ønsker adgang til loungen  koster Premium servicen AED 295 (ca. dkr. 500) per person.

Det kommer an på personlige holdninger om priserne er servicen værd – f.eks. hvor meget værdi du tillægger tidsbesparelsen?

Ahlan tilbyder også deres service i Terminal 1.

Cadiz Lounge Dubai Terminal 3

Dubai International Hotel´s Cadiz Lounge er beliggende i område B i Terminal 3. De eneste andre lounges i terminale drives af Emirates og en tredje parts udbyder, Marhaba.

Cadiz er faktisk en tapas bar og at finde ind kan være en smule forvirrende. Ved siden af McDonalds er der en elevator som tager dig op til indgangen, loungen er på højre hånd, mens tapas baren er til venstre.  Du kan købe adgang til loungen via Dubai International Hotel for AED 165 (ca. dkr. 275). Du kan også købe adgang via Loungebuddy eller benytte Priority Pass.

This slideshow requires JavaScript.

Selve loungen er ikke specielt stor. Ud over baren, finder du to siddeområder med sofaer og stole. Under mit besøg var der stort ingen andre passagerer i loungen. Jeg spurgte personalet hvordan det hang sammen og fik oplyst, at loungen er mest besøgt lige efter midnat.

This slideshow requires JavaScript.

 

This slideshow requires JavaScript.

Bagerst i loungen finder du en buffet. Ved frokosttid var der et lille udvalg af brød, samt frisk salat, humus og desserter. Derudover var der seks varme retter, lige fra pandestegt laks til wok-stegt oksekød.  Udvalget var i sig selv ikke omfattende, men kvaliteten var meget høj. Det er også muligt, at bestille retter fra tapas barens menukort.

This slideshow requires JavaScript.

Du kan også vælge mellem et bredt udvalg af drikkevarer. Dog er ikke alle alkoholiske drikkevarer inkluderet.

Gratis drinks.

Loungen byder også på en række massagestole og toilet. Der findes ingen badefaciliteter, men jeg går ud fra, at du kan benytte faciliteterne hos Dubai International Hotel hvis du vil friskes op.

Toilettet.

Personalet i loungen var meget venligt og opmærksomt. De kom løbende forbi for, at spørger om jeg ønskede noget at drikke. Personalet var også meget proaktive idet de sørgede for bestik til mig, da de så vi var i buffeten for at hente mad. De  og de gav os vandflasker da vi forlod loungen.

Oprindeligt bragt på insideflyer.co.uk af The Flying Dutchboy.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

Rolig lounge
Venligt og opmærksomt personale
Mad af høj kvalitet

Cons

Begrænset udvalg i buffeten
Basal lounge uden ekstra faciliteter
I travle perioder kan den føles overfyldt

Atmosfære

Service

Faciliteter

Features

Mad og drikke

Generel Vurdering

Konklusion

En god lounge at tilbringe tid i før din flyvning eller under en mellemlanding. Lounge kan naturligvis på ingen måde sammenlignes med Emirates´ egne faciliteter i samme terminal. Der mangler faciliteter i loungen og mad udvalget er begrænset. Det skal dog siges, at den mad der tilbydes er af høj kvalitet. Personalet er også fantastisk og meget kundeorienteret.

3.4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *