Anmeldelse: Crowne Plaza Amsterdam Schiphol Airport

Crowne Plaza Amsterdam Schiphol

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der er mange hoteller i nærheden af lufthavnen ved Amsterdam. Her følger en anmeldelse af et af dem: Crowne Plaza Amsterdam – Schiphol.

I nogle uger skulle jeg arbejde lidt væk fra hvor jeg bor. Efter er par tilfældige hoteller i nærheden af lufthavnen (Sheraton, HI Express Schiphol, Radisson Blu schiphol) besluttede jeg mig for at prøve Crowne Plaza Amsterdam Schiphol i Hoofddorp, en by ikke langt fra lufthavnen. Det blev ikke til den ene gang. Dermed også inspireret til at skrive en anmeldelse.

Check ind

Min erfaring med check ind er ret blandet. Generelt foregår check ind (og check ud) ret hurtig og smidig. Min Spire Ambassador status bliver anerkendt hver gang. Det giver følgende tilbud: 600 points, eller en drink og snack, eller adgang til loungen. Eftersom jeg denne gang kunne skulle være der kort, valgte jeg point i stedet for loungeadgang. Den forrige gang havde jeg adgang til loungen og den vil jeg også beskrive senere.

Mit eneste ankepunkt er at, ligesom ved mange andre lufthavnshoteller, der ofte ankommer busser fyldt med gæster, og hvis du vil checke ind eller ud på lige det tidspunkt kan det godt tage lang tid.

Værelse

Efter check ind, tog jeg elevatoren til 5. sal (indtil videre har jeg fået et værelse på 5. sal hver gang). Til min forbavselse viste det sig at jeg havde fået en lille suite (jeg tror officielt et superior værelse). En lille overraskelsesopgradering er altid velkommen.

Crowne Plaza Amsterdam Schiphol
Soveværelse
Crowne Plaza Amsterdam Schiphol
Stuen

Som du kan se på billederne, er det hele en smule dateret. Det gælder desværre for hele hotellet, fra receptionen, til elevatoren, til korridoren til værelserne og loungen. Alligevel er puderne og madrassen rigtig fine. Der er ingen minibar på værelset, eller i hvert fald ikke en der er fyldt op. Det giver mulighed for at køle din egen vandflaske. Der er dog en flaske vand, lidt chokolade, kiks, pulverkaffe, the og cacao.

Ligesom værelset, er badeværelset dateret og gammeldags. Det er ikke ret stort med en karbad/brusebad kombination. Personligt er jeg ikke tilhænger af den type kombination. Hellere et almindeligt brusebad end et karbad til at tage et brusebad i. Faciliteterne er ellers ret standard. En ting jeg dog vil nævne er at der var fint tryk på vandet. Ofte oplever man at det er lidt lavere på hoteller.

Faciliteter

Der er udover det ikke ret mange faciliteter. Jeg har brugt fitnessrummet, som var temmelig lille. Der var nogle løbebånd, crosstrainere, en cykel eller to, nogle enkelte vægttræningsmaskiner og dumbels.

Og så er der club loungen. Jeg har ikke besøgt den om morgenen, kun om aftenen. Efter kl. 18 bliver der budt på nogle snacks (de fleste gange 4 forskellige slags) og der er et relativt stort udvalg af sodavand, øl, vin og spiritus. Ofte er der en medarbejder der går rundt og der er en hyggelig atmosfære. Det kan ikke sammenlignes med visse af de store lounger i Mellemøsten eller for eksempel InterContinental Paris Le Grand, men der betaler man også en hel anden pris.

Morgenmaden er ret simpel og ikke det mest omfattende. Men man kan få lavet friskbagte pannekage eller omelet og på anmodning er det muligt at få specielle morgenmadsprodukter eller æggespecialiteter à la carte (uden at betale ekstra, men med tålmodighed). Derudover får Spire Elite medlemmer et glas friskpresset appelsinjuice. Medarbejderne er ret venlige.

Omgivelser

Her kan jeg være kortfattet. Der er ikke noget i nærheden. Der kører regelmæssigt en shuttlebus til lufthavnen og det er ikke ret langt til banegården i Hoofddorp. Til alt andet skal man bruge en bil. Der skal man regne ind at en parkeringsplads koster €18 om dagen.

Konklusion

Efter jeg har besøgt Crowne Plaza Amsterdam Schiphol et par gange, er jeg ret tilfreds med hotellet. Priserne er rimelige og det kan godt være at værelserne er lettere dateret, men de er rummelige med gode puder og senge. Morgenmaden er ret basic, men jeg spiser alligevel ikke meget om morgenen. Det bedste er den gode anerkendelse af elite medlemskab, som ikke altid er lige godt ved alle hoteller. Hvis dit budget er mellem €80 og €120, kan jeg anbefale dette hotel tæt på Amsterdam Schiphol lufthavn.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Deniz Yilmaz fra vores søsterside Insideflyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

- Loungeadgang for Spire Elites og ellers god anerkendelse af elite status
- Shuttlebus til Amsterdam Schiphol lufthavn
- Rummelige værelser

Cons

- Daterede værelser

Stjerner

Service

Værelse

Faciliteter

Lokation

Værdi

Generel Vurdering

Konklusion

Hotellet byder god value-for-money, service er udemærket, og som Spire Elite får du loungeadgang, som altid er rart.

3.3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *