Anmeldelse: Etihad Airways i Business Class til Abu Dhabi, det holder stik

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

InsideFlyer var inviteret af Etihad. I denne artikel giver skribenten sin egen anmeldelse og indtryk af hvad der tilbydes.

For nyligt åbnede Etihad Airways sin nye rute til København og InsideFlyer var selfølgelig tilstede. Men at dække ruteåbningen er ikke nok, for Etihads nye tilbud skal afprøves og også her er InsideFlyer på plads.

Hvor skal man starte, når man lige har oplevet en af verden bedste Business Class produkter? Og ja, vi kender godt de mange hypede beretninger om Golf-selskaberne, men som en mange-årig frequent traveler hos Europas hæderkronede selskaber, må man blankt erkende at beretningerne holder stik.

Men lad os starte fra begyndelsen.

Love hate relationship

Jeg skal gerne indrømme, at Københavs lufthavn ikke er min yndlingslufthavn at rejse fra, men lufthavnen gør også altid en god indsats for at bekræfte mine fordomme. Og dog. Check-in for Etihad foregår – som stort set standard nu om dage – fra den hjemlige computer, og har du en kuffert, kan du selvfølgelig aflevere den ved skranken i Terminal 2. Med en bemærkelsesværdig venlig og imødekomende indsats af personalet ved business-skranken startede så mit første møde med Etihad Airways. Sikkerhedskontrollen var desværre en meget anderledes oplevelse, men deres manglende evne skal ikke trække ned i dagens oplevelse.

Etihad Airways benytter sig i Københavns Lufthavn af loungen CPH Apartment. Ikke en lounge, jeg har prøvet før, og skiltningen til den kunne jeg da heller ikke rigtig finde. Men med en idé om, hvor den kunne gemme sig, fandt jeg den alligevel ret hurtigt. En typisk skandinavisk lounge med hygge indbygget i layoutet og et mad og drikke tilbud, der er helt tilstrækkeligt. Mit største problem med Etihads valg af Aviators loungen er derfor ikke, hvad den kan tilbyde rejsende, men simplethen hvor loungen er placeret.

Abu Dhabi er selfølgelig ikke indenfor Schengen, og derfor bliver flyet afviklet fra ikke-Schengen områderne i lufthavnen. For dagens fly fra C. Men hvor lang er køen til passkontrollen i dag? Ja det er ikke til at svare på, før man står i køen. Lounge opholdet kan ikke nydes til det fulde, da tankerne mere fokuserer på ikke at komme for sent til afgangen på grund af en langsommelig paskontrol.

Med worst case scenariet i tankerne begynder jeg derfor også at gå til paskontrollen og ja, totalt kaos er, hvad man finder her. Hvad Legoland, Lalandia, ja selv den lokale Netto kan finde ud af er tydeligvis for meget for paskontrollen her – et fornuftigt kø-management. Efter noget tid går det så også op for mig, hvorfor der er et sådan kaos: Alle automatiske passkontrol maskiner er i stykker. CPH, for pokker!

Boarding – en fornøjelse

Men nu er det værste overstået og ren nydelse venter forude. Boarding kan dog ofte også ende i det rene kaos, men god og klar kommunikation af gatepersonalet reducerer potentialet for forvirring blandt passagererne, så dagens boarding er en ren fornøjelse.

Velkommen til Business Class’en, ingen i Europa er i stand til at levere!

Etihad flyver med deres Boeing 787-9 Dreamliner til København, men det er vigtigt at bemærke at selskabet har to kabinevarianter på denne fly type. En 3 klasses- og en 2 klasses kabine. Til Danmark er det 2 klasses kabinen, der kommer til indsats. Business Class kabinen følger et 1+2+1 layout, men med en vigtig detalje. For sæderne vender afvekslende frem og tilbage. Det kan i første øje blik føles lidt underligt at flyve med ryggen til, men man vender sig hurtigt til det og fordelene er klart større ind mulige ulemper, for ved at vende sæderne på hver anden række om er det muligt for Etihad, at tilbyde alle passagere den samme generøse fodplads.

Pro tip, vælg ikke et sæde i række 9, hvis du vil have udsyn, for her er der ingen vinduer.

Et hurtigt besøg af flight deck før afgang. Foto: BongoPlanes Does Aviation

Sædet er da også meget behageligt at sidde i. USB og et lidt gemt strømstik er også på plads. Kun den meget begrænsede opbevaringsplads ved sædet er lidt skuffende. Men det du ikke kan finde plads til ved sædet, kan snildt finde plads i overheaden, der byder rigeligt plads.

Sædet har dog meget mere at byde på. Underholdingen er vigtig del og med hele 3 skærme kan sæde og underholdning styres. Indholdet af Inflight Entertainment Systemet (IFE) er klart rettet til et meget internationalt publikum. Så alle skulle kunne finde noget efter ens smag. Fra film, serier, live TV, spil, musik og masser at læse – man kommer ikke til at kede sig. Internet er også tilbudt og selvom jeg havde håbet på et gratis tilbud på Business Class, er prisende meget rimelige med 3 USD for Chat or 10 USD for ubegrænset internet på hele flyvningen.

Mad, drikke og service på en andet niveau

Under hele flyvningen er personalet utroligt opmærksomme, imødekomende og yderst venlige. Og selvom jeg altid prøver at fremhæve det ofte hårdtarbejdende kabinepersonale er dagens præstation niveauer over, hvad jeg har oplevet i andre selskabers Business Class.

Maden er også ren nydelse. Mellemøstens forførende smagsnuancer bliver fint præsenteret med den Arabiske Mezze, Biryani lam blev serveret sammen med en af de utroligt smagfulde alkoholfri moktails. Jeg er almindeligvis en stor fan af gin og tonic, men på denne flytning skiftede jeg min tradition ud for at prøve Etihads moktails, og jeg kan varmt anbefale dig også at prøve dem, hvis du har mulighed for det. Men gin og tonic samt andre smagfulde alkoholiske drikke er der også budt på. Og helt uden gik det da heller ikke for mig, da jeg nød den altid fantastiske Graham’s Tawny Port til min cheesecake desert.

Godt sæde, bedre seng

At Business Class sæder skal kunne tilbyde en full flat funktion – altså at skifte fra at være en stol til at blive en seng – er jo stort set standard nu om dage, men jeg har ikke oplevet et sæde, der virkelig kan give en overbevisende senge oplevelse. Indtil nu. At ligge i dette sæde er en sand fornøjelse. Med en lille rullemadras, en vildt god pude og min Armani dyne ligger jeg nu og får mig en rigtig god lur, så jeg kan være frisk, når vi ankommer til Abu Dhabi.

Sæde 11C i lie flat konfiguration. Foto: BongoPlanes Does Aviation

Ydelsen slutter ikke ved ankomstgaten

Når du flyver Business Class med Etihad, slutter servicen ikke i det øjeblik, du forlader flyet. Som First eller Business Class passager har du adgang til Fast track i passkontrollen. Ja, det bliver der i hvert fald reklameret med, men på dagens ankomst var Fast track lukket. Lidt øv, men stadig høj af den fantastiske flyoplevelse, er det til at forkrafte, og det er heller ikke slutningen på rejsen. For efter en overstået paskontrol og afhentet kuffert, byde Etihad dig velkommen i deres arrivals lounge. Her kan du slappe lidt af efter den allerede meget afslappende rejse og få lidt og drikke, mens du venter på din personlige chauffør, som kører dig til dit hotel.

Foto: BongoPlanes Does Aviation

Så ja, vi kender alle de meget hypede anmeldelser af Golf-selskaberne, men nu hvor jeg selv har prøvet Etihad, ja, så er der ikke så meget andet at sige, end at det holder stik.

Forsidebillede: Etihad Airways B787-9 (Foto: BongoPlanes Does Aviation)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Fantastisk god service
+ Mad og drikke er en oplevelse
+ Meget godt sæde med lie flat funktion
+ Velkomst Loung med personlig chauffør efter ankomst

Cons

- Lounge i CPH er før paskontrollen
- Fast track til passpontroll i Abu Dhabi var lukket

Komfort

Mad/Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Etihad Airways byder en Business Class der er klasser over hvad vi kender fra europæiske selskaber. Med smagsoplevelser og fantastisk service ombord giver Etihad oplevelser for alle sanser og fortsætter med den gode service også efter ankomsten i Abu Dhabi.

4.8

Kommentarer

  1. Thomas C siger

    Det er ikke Aviator Carlsberg lounge du har været i, billedet er fra søster loungen CPH Apartment lounge

  2. Herbert Fischer siger

    Hvem skriver i for!
    Det store flertal i economy eller de få i business class?? Historien bærer præg af at man har modtaget en gratis rejse og så husker man ikke at nævne prisen for sådan en retur billet.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Herbert,
      Vi skriver for alle som rejser. Derfor både dem som rejser i Economy, i Business Class og First Class.
      Derfor får vi en blanding og det gælder også flyvninger med lavprisselskaber.
      Nu er Etihad nu i Danmark og Skandinavien og derfor interesssant. Vi vil skrive om alle deres 3 klasser, så senere kommer der også anmeldelse af Economy og First Class.
      Se vores mix af anmeldelser her: https://insideflyer.dk/category/anmeldelser/flyselskaber/
      Mvh
      InsideFlyer

      • Herbert Fischer siger

        Tak Henrik!
        Holder fast ved at oplevelsen beskrevet om business er noget mere blomstrende end fra economy class, når i anmelder. Og prisen? En omgang larmende tavshed.
        Så når det gælder business skriver i for de få.
        Venlig hilsen
        Herbert Fischer.

        • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

          Hej Herbert,
          Når vi skriver om Business Class og First Class, så er det naturligt for de få. Men også for at fortælle om hvad der er muligt at prøve ved hjælp af bonuspoint. Mange “jagter” jo at prøve det via netop at bruge bonuspoint. Det er også muligt med Etihad 🙂
          Mvh
          Henrik

      • André Jørgensen siger

        Godaften Herbert 🙂

        Vi skriver anmeldelser fra alle rejseklasser. Jeg forsøger personligt selv at anmelde fra økonomiklasser rundt om. Inden længe kommer en longhaul KLM anmeldelse i en B787 Dreamliner fra Bogota via Cartagena til Amsterdam i netop Economy. Vi er flere der anmelder og derfor forskellige klasser.
        Personligt rejser jeg næsten udelukkende i økonomiklasse fordi jeg personligt helst selv ønsker at anmelde netop dette segment.

        Jeg håber at dette kunne give dig et lille indblik. Læs også gerne vores nyeste anmeldelse fra netop en økonomiklasse hvor jeg anmeldte Lufthansa på shorthaul i europa :-).

        Vh André. Skribent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *