Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Der er mange flyselskaber at vælge imellem, hvis man vil flyve fra Amsterdam til Bali. En af mulighederne er Garuda Indonesia via Jakarta. Indonesiens nationale flyselskab har fået 5 stjerner hos Skytrax, ligesom besætningen og Economy Class flere gange er blevet klassificeret som ‘World’s Best’.
Sædevalg er ikke gratis på alle billetter. Hvis man rejser i klasserne Y/B/M/K/N/G kan man på forhånd vælge sit sæde gratis. Passagerer med billigere billetter skal betale mellem 40 og 60 USD på flyet til Jakarta. Skyteam Elite Plus kan altid vælge et sæde gratis; også ved nødudgangene.
Online check-in er åben 24 timer før afgang. Her er det muligt gratis at vælge et standard sæde. Da mit fly var udenfor højsæsonen, forventede jeg at de ville være ret tomt, især fordi Garuda bruger en stor Boeing 777 fra Amsterdam. Derfor valgte jeget sæde i den bageste del af kabinen og håbede, at jeg kunne få en række for mig selv.
Som forventet var der ikke nogen kø ved check-in og jeg blev umiddelbart betjent ved SkyPriority skranken. Passagerer i Economy Class må medtage 30 kg. Bagagen blev mærket igennem hele vejen til Denpasar og jeg fik et boarding pass for begge fly. Jeg spurgte om flyet var fuldt og om der var mulighed for et tomt sæde ved siden af. Agenten bekræftede, at der var masser af tomme sæder og ændrede mit sæde til en række med tre sæder ved vinduet. Security og paskontrol var hurtigt overstået. Uden lounge adgang, gik jeg direkte til gaten, hvor 777’eren allerede ventede.
Garuda Indonesia Economy Class
Ombord fandt jeg vej til mit sæde på række 52 i den højre side af flyet. Den forreste del af Economy var temmelig fuld, men den bageste del var en anden historie. Som jeg havde håbet, så fik jeg og mange andre passagerer en række med tre sæder for mig selv. Garuda har et komfortabelt 3-3-3 layout i Economy Class. Mange flyselskaber har i dag 10 sæder på tværs af deres 777’er. Forskellen i sædebredde er betydelig og personligt vil jeg aldrig mere flyve langdistance med et 3-4-3 layout.
Garuda Economy Class kabine
Garuda Economy Class kabine
Sædeafstanden er 32 tommer; en tomme mere end standarden hos mange andre selskaber. Sædet er derfor ganske rummeligt og komfortabelt sammenlignet med andre flyselskaber. Jeg er ikke en stor fan af en metal fodhviler – den er placeret uhensigtsmæssigt og du støder nemt ind i den. Der ventede også en pude og et tæppe på sædet, ligesom et standard headset til underholdningssystemet.
God benplads
Fodstøtten er upraktisk
Efter at dørene var lukket, begyndte purseren og kaptajnen på deres velkomster. På samme tid, startede serveringen –stadig mens vi var på jorden. Besætningen kom rundt med en flaske vand og en indpakket vådserviet. Det er ganske bemærkelsesværdigt af få noget at drikke før afgang i Economy Class. Der blev også omdelt et simpelt amenity kit med sokker og en ansigtsmaske.
Efter starten satte flyet kurs mod Jakarta. Touchscreenen måler 9 tommer, hvilket er i den lille ende, men den har en god opløsning. Systemet tilbyder nogle dusiner film, tv-serier, musik og spil. Udvalget de næste to måneder kan man se på deres webside. Der er ligeledes liv-tv. Fjernkontrollen er placeret i armlænet, hvilket er ganske upraktisk. Under sædet er der også et USB-stik og et netstik til opladning af devices.
Garuda tilbyder også in-flight WiFi gennem T-Mobile, baseret på tid eller man kan vælge en pakke kun til beskeder. 24 timer koster 21,95 USD.
Serveringen startede med en omgang drikkevarer og blandede nødder. Jeg bemærkede hvor mange der arbejdede i gangene. Jeg talte dem ikke, men der var klart flere end med andre flyselskaber. Det resulterede i en god service og besætningen var både venlige og opmærksomme.
Drinks og delikate blandede nødder
Til hovedmåltidet var der valget mellem indonesisk kylling med ris eller bøf og kartofler. Desværre, så var der ikke nogen trykt menu. På bakken var der også en salat med gulerødder, ost og kiks, samt et stykke kage. Desuden blev der serveret en bolle. Måltidet var velsmagende, men portionerne var ikke særlig store.
Efter serveringen blev det mørkt udenfor og kabinebelysningen blev dæmpet. I en række ved siden af vinduet kunne jeg læne mig op af væggen og se nogle serier på min laptop.
Under flyvningen kan man finde forskellige snacks og vandflasker i galleyet. Besætningen kommer også tit rundt i kabinen med bakker med drikkevarer. Jeg bemærkede, at besætningen var meget hurtige til at fjerne affald. Toiletterne blev også holdt rene under flyvningen. Tandbørster og tandpasta kunne man også finde på toiletterne.
Halvvejs igennem flyvningen startede den anden servering. Jeg synes, det er en dårlig ide, at al lyset blev tændt. Serveringen bestod af en muffin og et udvalg af snack fra en kurv med popcorn, chips og nødder, sammen med en flaske vand.
Derefter forsøgte jeg at sove et par timer. Med en improviseret flat bed og tre tæpper og puder, så fungerede det udmærket.
Da jeg vågnede, var der tre timer tilbage. To en halv time før landing blev der serveret morgenmad. Man kunne vælge mellem kylling med ris og en omelet. Begge retter blev serveret sammen med frugt og yoghurt
Efter at nedstigningen var på begyndt, gjorde besætningen kabinen klar til landing. Efter en blød landing, blev flyet parkeret ved terminalen og min videre rejse til Bali kunne begynde.
Garuda fra London.
Garuda Indonesia flyver også tre gange om ugen fra London Heathrow. Tirsdag og lørdag flyver man fra London 21:45 og ankommer til Jakarta den næste dag 18:15. Det giver mulighed for videre forbindelse til destinationer som Bali og endda også Sydney. Flyet om torsdagen afgår tre timer tidligere. På vejen tilbage, afgår flyene tirsdag og lørdag 11;25 og ankommer i London 20:00. Igen er afgangen torsdag tre timer tidligere.
På London flyet anvender Garuda en Boeing 777 med tre kalsser. I first Class er der 8 suiter i en 1-2-1 konfiguration.
I Business Class er der også et komfortabelt og privat 1-2- layout, med et lie-flat sæde. I Economy er der 268 sæder.
Konklusion
At flyve med Garuda i Economy var en behagelig oplevelse. 3-3-3 layoutet er mindre tæt end hos mange konkurrenter, besætningen var excellent, maden var god og jeg fik tre sæder for mig selv. Jeg vil derfor ikke have noget imod at flyve med Garuda igen.
Oprindelig skrevet af The Flying Dutchboy til vores søstermedie insideflyer.co.uk
Skriv et svar