Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Mange på InsideFlyers forum er medlem af Hiltons loyalitetsprogram, HHonors. Her optjenes points på ophold hos Hilton-kæden, så længe opholdet ikke er booket på 3. parts hjemmesider såsom Expedia eller Hotels.com. For nogle hoteller kræves op mod 80.000 pts for at indløse en overnatning, mens der ofte er utrolig god value ved at bo på nogle af kædens Kategori 1 eller 2 hoteller, der koster henholdsvis 5.000 eller 10.000 pts for en overnatning.
Vi bringer her enanmeldelse af et af disse hoteller, nemlig Hampton by Hilton Liverpool Airport, som for 10.000 point/nat kan være en utrolig god værdi for sine HHonors points!
Jeg har boet på en masse forskellige lufthavnshoteller, og sammenlignet med andre hoteller har dette hotel har en suveræn beliggenhed. Det kan sågar ses så snart du står ud af flyet!
Selvom det ikke er direkte forbundet med lufthavnsterminalen, så ligger hotellet lige overfor lufthavnen, og da Liverpool lufthavn i sig selv ikke er en særlig stor, så tager det kun et par minutters gang fra bagagebæltet til du står i hotellets reception.
Opgraderet?
Jeg er Hilton Diamond i HHonors hotelprogrammet, men var ikke opgraderet på dette hotel, fordi alle hotellets værelser er ens. Dog fik jeg et værelse på øverste etage med udsigt ud over lufthavnens landingsbane. Derudover anvendte jeg min “Second Guest Stays free” HHonors fordel således at jeg kunne booke et værelse for mig og mine 2 børn, og så have min kone bo gratis på værelset. Havde jeg forsøgt at booke 2 voksne og 2 børn hjemmefra, ville hjemmesiden have anmodet om 2 værelset, mens vi her fik lov til at bo på samme værelse alle 4!
Værelset
Værelserne på Hampton er ikke kendt for at være særlig rummelige, og det var det heller ikke i dette tilfælde. På værelset var der en dobbeltseng og en udslået sovesofa til vores 2 børn. Ellers var værelset nyt og rent, med kaffe/the faciliteter og skrivebord – og sengen var blød og komfortabel.
Badeværelset var også småt, men godt indrettet, og bruseren havde fint vandtryk.
Udsigten var værelset var imponerende, med panorama-udkig over lufthavnen og det sydlige Liverpool, som særligt så utrolig flot ud i de sene eftermiddagstimer.
Faciliteter
Som med alle andre Hamptons, var der en helt fin fitness lokale med det forventelige udstyr.
Restaurants/morgenmad
Hos alle Hamptons er morgenmaden altid inkluderet, og så var den også ganske udemærket.
Selvom juice-dispenseren var ringe, så var der et godt udvalg af div. morgenmadsprodukter, brød og kager. Der var også et vaffeljern som kunne lave vafler på 3 minutter – noget som de unge gæster på hotellet særligt synes om!
Lounge
Der er ingen lounge på Hampton by Hilton hoteller
Service
Jeg kan kun sige gode ting om de ansatte i receptionen. De var meget venlige og udøvede god service. Blandt andet lod de mine børn vælge varm kakao fremfor sodavand som min Diamond-velkomstsgave, og lod mine børn komme om bag disken, hvor de fik lov til at tjekke os ind. Det er sådan nogle små ting der gør at man kommer ind i sit hotelværelse med godt humør.
Hen på aftenen bestilte vi også mad i deres restaurant.. Her kom de til at lave en “curry” frem for den pasta jeg bestilte. Jeg informerede om at de havde lavet det forkerte måltid til mig og de beklagede straks og skyndte sig at få lavet pasta-retten! Herudover tilbød de en gratis drikkevarer pga. fejlen – igen super godt håndteret som gjorde en negativ oplevelse positiv! Vi fik i øvrigt lov til at beholde “curry’en” som var ganske udemærket!
Værelsesdetaljer
Værelsespris: 10,000 HHonors points per nat
Værelsestype: Dobbeltseng med sovesofa
Konklusion
Alt i alt havde vi en glimrende nat på hotellet. Fint værelse, fantastisk service og en udemærket morgenmad – som for 10.000 HHonors points for 4 personer er utroligt godt givet ud! Har du selv nogle Hilton points liggende behøver man altså ikke have mere end 5-10.000 pts for at få en overnatning som kan være utrolig godt givet ud.
Denne artikel er oprindeligt skrevet af John Roberts fra Insideflyer.co.uk
Skriv et svar