Anmeldelse: Hotel Havgrim, Thorshavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Havgrim er et lille hyggeligt hotel med kun 14 værelser. Personalet giver en god service og hotellet er absolut et besøg værd, hvis du kommer til Færøerne.

Den ombyggede villa blev opført i 1948 af kommandør Havgrímur Johannesen. Det ligger lige ned til vandet, så du kan følge skibstrafikken til Thorshavn. Og fra terrassen kan du se fåreflokken, der græsser i folden ved siden af hotellet. Alligevel ligger Hotel Havgrim kun 10 – 15 minutters gang fra havnen og den gamle bydel med de charmerende restauranter.

Ankomst

Hotellet havde arrangeret transfer fra Vagar Lufthavn, hvor jeg landede med SAS flyet fra København. Chaufføren ventede på mig i ankomsthallen, da jeg havde fået min kuffert. Turen fra Lufthavnen til hotellet tog omkring 45 minutter – men jeg delte taxaen med 2 andre personer, der skulle sættes af på vejen.

Værelset var først lovet klart kl. 15.00 – men da jeg ankom ved halv-to tiden kunne jeg straks få nøglen. Den venlige receptionist gav mig alle nødvendige oplysninger sammen med nøglekortet. Receptionen er lille – nærmest en lidt forvokset entre.

Hotel Havgrim. Gæsterne kan nyde et glas postevand med citron- og appelsinskiver i receptionen

Der er bygget en ny elevator uden på huset, som gør det meget let for dårligt gående gæster at komme op på første sal eller ned i kælderen. Da hotellet er bygget ind i en skrænt, har underetagen direkte udgang til græsplænen og terrassen.

Værelset

Værelset har hvidmalede fyrretræsmøbler: Lænestol, et par høje stole, skrivebord med stol, en bænk og en kommode. Da jeg trak kommodens skuffe ud, kunne jeg straks dufte det friske fyrretræ. Lænestolen er meget behagelig at sidde i. Jeg flyttede den, så jeg kunne se TV-avisen fra en god stol.

Hotel Havgrim. Værelset

Jeg er altid meget glad for at kunne få en varm kop kaffe om aftenen eller tidligt om morgenen. Derfor værdsætter jeg vandkedlen og den lille skål med instant kaffe, tebreve og sukker, der står på skrivebordet under fjernsynet. Mælken opbevares i køleskabet.

Hotel Havgrim. Værelset

Der er 8 kanaler på TV-et, herunder DR 1, TV 2 og BBC World News. Internettet fungerer fint. Så jeg havde ikke brug for mere kommunikation med resten af verden.

Hotel Havgrim. Sengen

Sengen er stor, men madrassen er nok lidt for blød til mig. Bag hovedgærdet gemmer værelsets pengeskab sig – sammen med en veludstyret minibar. Til venstre for sengen er døren ud til husets terrasse. Du kan nyde havudsigten fra den høje stol ved vinduet. Et bord er ikke nødvendigt, for den varme kop kaffe eller den kolde øl kan sagtens stilles i den brede vinduskarm.

Hotel Havgrim. Minibaren med færøske øl og mineralvand. Og naturligvis de internationale mærkevarer.

Badeværelset

Badeværelset er praktisk indrettet. Med en bruserkabine på den ene side af døren og toilet & håndvask på den anden side. Badeværelset har tykke frotté håndklæder, en hårtørrer og engangs-hjemmesko.

Hotel Havgrim. Badeværelset.

Sæbe, shampoo og de andre produkter på badeværelset er fra L’Occitane en Provence.

Hotel Havgrim. Badeværelsets sæbe, shampoo m.m.

Morgenmad

Morgenmaden serveres i Kommandørstuen fra 7.00 til 10.00 (i weekenden fra 8.00 – 11.00). Kommandørstuen har knap 30 siddepladser, hvilket kan udfordre kapaciteten på et hotel med 14 værelser.

Hotel Havgrim. Kommandør stuen, hvor morgenmaden serveres

Da jeg finder min plads, bemærker jeg, at Hotel Havgrim ikke bruger papirservietter. På bordene ligger rigtige stofservietter, hvor hotellets navn og loge er syet ind i stoffet. Du får en kande stempelkaffe på bordet sammen med friskpresset appelsinjuice og en ingefær shot

Hotel Havgrim. Så er der dækket op. Men ingefær short, friskpresset juice og stempelkaffe.

Udvalget er ganske stort. De varme retter er: Rigtige røræg (ikke den “æggevælling”, som nogle hoteller serverer). pølser, bacon, hvide bønner i tomatsauce og pandekager.

Hotel Havgrim. Det lune morgenmad

Yoghurt serveret i portionsglas. På bordet er også mælk samt havregryn, mysli, corn flakes, rosiner og nødder. Dertil kommer ahorn sirup og flydende vildblomst honning, som kan bruges til at søde yoghurten og de varme pandekager.

Hotel Havgrim. Yoghurt m.m.

Jeg blev rigtig glad for det lille glas med kold chiagrød med kokos og skyr. Grøden var naturligvis hjemmelavet og smagt til med kanel.

Hotel Havgrim.Chiagrød

Pålæg er 2 slags ost samt skinke, salami, laks og halve æg. Dertil kommer hjemmelavet rabarber marmelade og syltetøj fra Chokolat.

Hotel Havgrim. Pålæg og frugt

Buffeten har også frisk frugt: ananas samt både vand- og honning melon. Og naturligvis wienerbrød og croissanter.

Hotel Havgrim. Brød. De græssende får kan skimtes i folden (billedets øverste højre hjørne)

Personalet er flinke til at fylde buffeten op. Så du mangler aldring noget.

Færøerne er et oplagt rejsemål

Det er oplagt at tage en forlænget week-end på Færøerne. Lufthavnen i Vagar betragtes af SAS som en indenrigs lufthavn. En bonusrejse med SAS direkte fra København eller en af de jyske lufthavne via København koster derfor kun 10.000 EuroBonus point på GO (eller det dobbelte på Plus). Det er nok en af de bedste måder at bruge bonuspoint. Vi har tidligere skrevet om, at SAS øger kapaciteten på ruten fra København til Færøerne, så det skulle være muligt at få bonusbilletter – også i fremtiden

Hotel Havgrim kan bookes via SAS linket til hotels.com, hvor du tjener EuroBonus point. Endelig kan du optjene EuroBonus point på flere af Thorshavns restauranter. Den fulde oversigt finder du her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Hotel med atmosfære
+ Service
+ Morgenmad
+ Internet fungere fint
+ Beliggenhed

Cons

- Receptionen bemandes først fra kl. 8 (week-end kl. 9)
- Udvalget af færøske produkter er begrænset

Beliggenhed

Service

Værelset

Morgenmad

Value for money

Generel Vurdering

Konklusion

Hotel Havgrim er et fint lille hotel, der ligger i udkanten af Thorshavn. Personalet er meget serviceminded, men desværre er receptionen lukket om morgenen (indtil kl. 8 på hverdage og 9 i week-enden). Værelset er godt indrettet - jeg kan personligt godt lide møblerne. Beliggenheden er god, specielt hvis du vil have udsigt til havet og naturen. Morgenmaden er rigtig god, men jeg savner nogle lokale produkter. Naturligvis vil jeg gerne bo på hotellet en anden gang.

4.6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *