Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Hotel Marriott Prag leverer lige det, du må forvente. Men heller ikke mere. Det ligger i gåafstand fra den gamle by og dens turist attraktioner.
Når jeg har skulle bo i Prag, har jeg før boet på hotel Courtyard City by Marriott. Det passer bedre til min pengepung. Jeg har også brugt hotel Alcron – men efter hotellet forlod Radisson kæden, har jeg ikke boet dér. Jeg skal være trofast mod mine hotelprogrammer for at optjene nætter nok til at beholde min status.
Men denne gang var prisforskellen ikke så stor mellem Courtyard og det dyrere Marriott. Derfor valgte jeg det lidt dyrere hotel, da jeg kun skulle have en enkelt overnatning.
Ankomst
Taxaen fra lufthavnen kender godt hotellet, så jeg skulle ikke fortælle adressen. Det er jo betryggende. Og jeg var også fremme på hotellet en god times tid før den officielle check-in. Receptionen tog venligt imod og takkede for mit medlemskab af loyalitetsprogrammet Marriot Bonvoy. Det var så det eneste, jeg fik ud af min status (platinum elite), som man kommer op på efter 50 overnatninger inden for et kalenderår.
Men her ophørte mit held den dag. Værelset var ikke klart, men jeg kunne vente i en stol i receptionen. Andre hoteller har klaret denne situation bedre. Enten ved at forsøge at finde et andet værelse eller ved at give mig et kort til loungen, hvor jeg så kunne vente over en kop kaffe eller en øl (jeg havde reserveret et værelse med adgang til loungen – ellers ville min status i loyalitetsprogrammet under alle omstændigheder give adgang).
Jeg havde været tidligt oppe og længe undervejs, så jeg ville ikke begynde med at argumentere med den smilende medarbejder i receptionen. Men allerhelst ville jeg gerne have en seng, hvor jeg kunne lægge mig et par timer.
Hotellets bell boy har kørt kufferten op på værelset, før jeg får nøglekortet. Det er sådan set fint nok. Men kan det kompensere for at jeg har ventet 45 minutter i en stol i receptionen?
Værelset
Værelset er som man ville forvente. En stor seng, lænestol, skrivebord, minibar (med vandkedel, kaffe og tebreve) og et TV, som jeg aldrig fik tjekket.
Jeg værdsætter den gratis flaske vand på værelset. Men ved ikke, om er standard for alle gæster – eller fordi jeg har en fin status i loyalitetsprogrammet Marriott Bonvoy.
Minibaren har et fint udvalg – men jeg bruger den sjældent. Dels synes jeg altid, at priserne ligger i den dyre ende og dels foretrækker jeg en kop varm kaffe eller te.
Badeværelset
Badeværelset er rent standard. Det, du kan forvente.
Aftensmad i loungen
Efter at have sovet lidt, fik jeg en forfriskning i loungen. Den ligger i tagetagen. Loungen er fordelt på 2 etager. Den første er spisestuen med buffeten og drikkevare. Her sidder du ved små spiseborde. En trappe fører op til den øverste etage, hvor du sidder i behagelige sofaer.
Maden serveres i en buffet. Den varme ret var fisk med grøntsager. En salatbar, grøntsager og et lille udvalg af brød. Jeg synes, det er et fint udvalg. Når du skal have lidt i glasset kan du vælge mellem forskellige vine, øl og vand. Måltidet kan sluttes med en kop te eller kaffe, der brygges på en af de kendte kaffemaskiner, der efterhånden er standard på langt de fleste hoteller.
Der var mange gæster i loungen, så det kneb for køkkenet og betjeningen at følge med. Både med at fylde buffeten op, men også med at rydde af bordene.
Morgenmad i loungen
Jeg tog morgenmaden i loungen. Udvalget var OK – men meget traditionelt, som det fremgår af billederne nedenfor. Jeg kunne eksempelvis godt ønske mig et lidt større udvalg af grøntsager end blot tomater, agurker, salatblade og syltede løg.
Hvis du vil have yoghurt til morgenmad, må du lige gå ned i knæ. Den står nemlig i bunden af køleskabet. Under cola, og tonic. Måske ikke det mest logiske sted. Der er ikke meget plads i loungens buffet – men hotellet burde kunne finde en bedre plads til mejeriproduktet.
Der er kommet et nyt Radisson hotel i Prag. Jeg mener det er et tidligere Hilton hotel som er blevet renoveret. Jeg boeder der kort efter det var åbnet, og jeg håber de har fået bedre styr på proceserne siden.
Det er IMHO et kedeligt standard hotel. Værelses priserne er lavere end på Alcron, men jeg vil til enhver tid fortrække Alcron. Det er langt mere min stil, selvom nogle af værelserne var ved at være nedslidte.
Hej Lars.
Mange tak for din kommentar. Jeg har boet på Alcron nogle gange – og været meget glad for hotellet. Beliggenheden er perfekt og hotellet giver en god service. Jeg har lavet en anmeldelse her: https://insideflyer.dk/anmeldelse-radisson-blu-alcron-prag/
Jeg ved, at nogle af værelserne er blevet renoveret.
Alcron har forladt Radisson kæden – men er fortsat som et selvstændigt hotel. Du finder hotellet her: https://www.alcronhotel.com/
Jeg har ikke prøvet det nye Radisson Blu, så jeg kan ikke give fortælle noget om det. Men jeg håber, at du fremover kan finde et hotel, du synes om.
Jeg ved godt hvor jeg kan finde Alcron efter de forlod Radisson, men som dig prøver jeg på at være tro mod mine loyalty programmer for at holde status.
Det nye Radisson ligger kun omkring 500M fra Alcron.