Anmeldelse: Japan Airlines Boeing 787-8 Dreamliner

Japan Airlines

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I september havde Japan Airlines et godt tilbud fra Taipei (Taiwan) til San Francisco for under 200 Euro. Eftersom jeg alligevel havde planer om at tage til Taipei, bestilte jeg en billet. Her følger anmeldelsen af den første del af rejsen fra Taipei til Osaka.

Flyvningen skulle blive udført med en Boeing 737-800 og jeg havde reserveret sæde 8A samt en laktosefri måltid gennem Japan Airlines’ website. Kort inden afgang fik jeg besked om at min sædereservation var ændret på grund af at et skift af flytype. Numret på stolen var stadig 8A, så jeg tænkte ikke mere over det.

Check ind

På Taoyuan lufthavnen gik check ind og bagage drop smidigt i business class køen takket være min elite status hos British Airways. Jordpersonalet var venligt og efter fremvisning af min ESTA fik jeg en invitation til både Plaza Lounge i Taipei og Sakura Lounge i Osaka.

Efter en dejlig måltid i Plaza Lounge så jeg til min forbavselse en Boeing 787-8 Dreamliner ved gaten. Den største overraskelse ventede mig endnu.

Japan Airlines Boeing 787-8 Dreamliner ved gaten i Taoyuan lufthavne
Japan Airlines Boeing 787-8 Dreamliner ved gaten i Taoyuan lufthavne

Boarding

Boarding foregik påfaldende roligt og organiseret, og på grund af min BA status kunne jeg komme ombord som en af de første. Ombord blev jeg ønsket hjerteligt velkommen af kabinepersonalet. På mit boarding kort stod der med store bogstaver Economy Class, men til min store overraskelse startede Economy Class først ved række 22. Ret hurtigt kom en af kabinepersonalet for at hjælpe mig: “You are very lucky today! You’re in Business Class, but only the seat!”. Yes! Business class, og selvom det kun var stolen og ikke servicen, kunne jeg slet ikke klage, især taget i betragtning hvor lidt jeg havde betalt for billetten.

Japan Airlines Boeing 787-8 Dreamliner
En næsten tom business class på vej til Osaka

Japan Airlines

Japan Airlines er et af mine favorit selskaber, men jeg har da også forelsket mig i landet for mange år siden med dets ekstrem moderne udseende på den ene side og de årtier gamle traditioner på den anden. Denne gang desværre ingen Japan, men kun Japan Airlines! I et Business Class sæde!

Service ombord var fantastisk. Maden smagte rigtig godt, men var meget japansk! Til dem der ikke havde bestilt måltiden i forvejen stod valget mellem en japansk ret (fisk med ris) eller en vestligt ret (hamburger med pasta). Anretninger var ret store, især for en flyvning på under to timer. Efter måltiden blev der serveret kaffe hele to gange.

Japan Airlines Boeing 787-8 Dreamliner
Den fantastiske måltid jeg fik ombord

Forretten bestod af kolde nudler med revne rettich, okra og rå papaja. Hovedretten var ris med wokstegte grøntsager i sursød sovs. Og desserten var jelly med ferskensmag og frisk tropisk frugt.

Efter maden prøvede jeg underholdningssystemet. Systemet er hurtigt og byder på et godt udvalg af film, men tilbudet af serier og musik syntes jeg var lidt begrænset.

Japan Airlines Boeing 787-8 Dreamliner
Underholdningssystemet med et kort

Business Class kabinen er relativ åben og er i en 2-2-2 inddeling. Det giver mindre privacy sammenlignet med 1-2-1 inddelingen som nogle andre selskaber tilbyder. Stolen kan selvfølgeligt lægges helt flad i sovetilstand og sidder komfortabelt.

Japan Airlines Boeing 787-8 Dreamliner
Sæde 8A i sovetilstand

Kabinepersonale hos Japan Airlines

Personalet var fremragende i deres service: imødekommende, gæstfri, hjælpsom og smilende. Og så mener jeg et ægte smil! Et smil der udstråler passion. Fantastisk! Det giver en hel anden oplevelse. Det er ikke ofte man oplever sådan en passion som passager. Den ser ud til at være totalt forsvundet fra den europæiske luftfart.

Udelukkende hos et antal asiatiske selskaber som ANA, Garuda Indonesia og China Airlines har jeg oplevet noget lignende. Vietnam Airlines og Cathay Pacific har skuffet mig de senere år, men måske har du andre erfaringer? Jeg ser frem til at høre din erfaringer i vores forum!

Japan Airlines Boeing 787-8 Dreamliner
Flot udsigt over skoven på Shikoku bakkerne under indflyvning til Osaka

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Roij Scholten fra vores søsterside Insideflyer.nl

Overblik

Pros

- Anerkendelse af OneWorld status
- Meget gæstfri og imødekommende crew
- Full-service med gode portioner på en kort flyvning

Cons

Ingen

Rejseklasse

Sæde

Forplejnign

Kabinepersonale

Værdi

Generel Vurdering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *