Anmeldelse: Kedelig spansk lounge i ferieby

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Malaga er en stor turistdestination i Spanien tæt på Costa del Sol. Lufthavnen er Spaniens fjerdestørste, men har en lounge, som skuffer. Her er ingen tapas og kun kedelig italiensk mad.

Der er kun en lounge, nemlig Sala VIP, som ligger på førstesal i Terminal 3, hvor de fleste fly afgår fra. Jeg har besøgt loungen to gange og begge gange er jeg blevet skuffet.

Lokalet er stort og der er masser af siddepladser, både i sofaer og ved arbejdsborde. Selv om der var mange afgange, mens jeg var der, så var der forbavsende få gæster i loungen.

Der er fint udkig over flyene og her ser man, hvorfor der er så få gæster i loungen. De fleste fly er nemlig med Ryanair, Easyjet og andre lavprisselskaber. Jeg skulle første gang flyve med Iberia til Melilla og havde derfor adgang med mit One World guldkort. Anden gang skulle jeg med SAS og måtte her bruge mit Diners, for at få adgang. Det er også muligt at anvende Priority Pass.

Madudvalget var meget skuffende. Nogle få pizza slices og en trist italiensk pasta salat, sammen med lidt frugt.  Flere gange løb de tør for pizza og det varede længe inden der blev fyldt op igen. Anden gang jeg besøgte loungen løb de vist helt tør for pizza. I Spanien forventer jeg, at der er noget tapas i buffeten. Hvis man er til søde sager, så er der lidt mere, der kan tage den værste sult.

Udvalget af spiritus ligner det man ser i mange andre lounges. Der er også et pænt udvalg af vine, hvilket trækker lidt op.

Hvis man skulle kede sig, så er der en souvenirbod inde i selve loungen, så man ikke behøver at gå rundt i afgangshallen for at shoppe.

 

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Enormt stor
+ Kvalitet og udvalg af drikkevarer
+ Meget stille
+ God wifi

Cons

- Kvalitet og udvalg af mad
- Kedelig stil

Mad/Drikke

Faciliteter

Komfort

Plads

Generel Vurdering

Konklusion

Det mest rolige sted i den ellers travle lufthavn. Her kan man sidde og få et stykke pizza, hvis man er heldig. Udvalget af drikkevarer trækker lidt op, men alligevel en skuffende oplevelse.

3.1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *