Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I et lille års tid nu, har Singapore Airlines fløjet en 5th freedom rute, mellem København og Rom. Denne rute, er nu blevet lagt i graven, og vi var med på den sidste afgang. Men hvordan, var det egentlig at flyve med til Rom, på økonomiklasse? Det, har vi her på insideFlyer nu testet.
Singapore Airlines, har i et lille års tid, fløjet en rute i mellem København, og Rom. Ruten opstod, som en forlængelse af København ruten, da Singapore Airlines atter så kundegrundlag i at Rom kunne tilføjes på destinationskortet.
Men hvad gør man når, der er kundegrundlag til en rute, men der ikke er helt kundegrundlag til at ruten kan flyves nonstop? Jo man sammenkobler 2 destinationer i netværket, og gør det til en 5th Free route, og det var netop også det Singapore Airlines gjorde her. Singapore Airlines, har nu set der atter er kundegrundlag for at nonstop ruten, til Rom kan genoptages, og derved, er der ikke basis for at ruten til Rom, længere skal gå via København.
InsideFlyer, var med på Economy, da den sidste flyvning, den 31 Maj, drog afsted fra København og imod den italienske hovedstad.
Før flyvningen
Ankomst til lufthavnen, fandt sted klokken cirka 5.30, og idet, jeg allerede havde boarding pass, og papirerne klar inden ankomst i CPH, kunne jeg smutte bogstavlig talt, lige igennem security. Desværre, skulle det vise sig, at hvis jeg var ankommet bare 20minutter senere. Ja så skulle jeg havde stået i en kø, på op til en times tid. Derfor er en god anbefaling, at komme før klokken 6.00, lige for tiden, imens der er problematikker blandt lufthavnens personale.
Efter endt sikkerhedstjek, gik turen til SAS lounge, hvor tiden skulle bruges på afslapning, indtil boarding kunne finde sted. Det blev til en mindre omgang morgenmad, og et par kopper kaffe, før jeg kunne begive mig imod gate E7, hvor dagens boarding fandt sted fra.
Boarding og Delay
Oprindelig boarding, skulle være fundet sted klokken 7.35, og afgang 45min senere. men dette kunne desværre ikke lade sig gøre i dagens anledning, idet at flyet allerede var forsinket med 1½ time, før afgang fra Singapore. Der blev dog indhentet små 20minutter på turen imod København, og flyet landede derved, “kun” 1time og 10 minutter, senere end SLOT time.
Forsinkelsen skyldes at Singapore Airlines, har valgt ikke at flyve over russisk luftrum, til trods for at selskabet ikke er ramt af russiske og europæiske sanktioner, grundet krigen i Ukraine.
Denne ændring af ruten, til at gå syd om indien, og over Iran, for at gå videre op over Tyrkiet og Rumænien, kan man ikke rigtig bebrejde selskabet for, idet at flysikkerheden vejer tungest uanset hvad.
Og endelig, omkring klokken 8.45, var det tid til at gå til gate, og Boarding. Eller? Det troede jeg i hvert fald. Som jeg ankom til gaten og Boarding skulle til at begynde, så blev boardingen udskudt i sidste sekund. Endnu en times tid, måtte tilbringes i lufthavnen. Denne gang skyldtes forsinkelsen, at der ombord på flyet var rengøring i gang, og skift af Cabin Crew, tog lidt længere end beregnet. Men omtrent klokken 9.30 kunne vi boarde, også var det ud i en bus, for at blive kørt til flyet.
Boardingen, blev fortaget efter bookingclass, hvor Singapore Airlines Business Class, og Star Alliance Gold+ samt Premium Economy passagererne, blev boardet først. Denne boarding metode har dog ikke den store betydning, nu når alle passagererne bliver kastet ind i den samme bus og ud til flyet.
Kabinen og sæder
Godt nu 2 timer forsinket, var vi klar til takeoff. Jeg må ærligt indrømme, at jeg absolut intet havde forventet af dagens flyvning udover en kop kaffe, grundet den korte afstand, mellem København og Rom. Det skulle dog vise sig at jeg tog fejl. Grueligt fejl endda.
Jeg indtog række 58, plads K, som er en vinduesplads, men derudover havde jeg hele rækken for mig selv, så jeg kunne let strække benene.
Derudover, var sæderne bløde, og behagelige, og et lunt tæppe, som er en del af den service som Singapore Airlines, gør kun oplevelsen af kabinen mere behagelig.
Efter jeg havde fundet mig godt til rette, var vi klar til at trille ud på Runway 04R, også gik der ikke længe før vi var i luften.
Service og komfort ved Singapore Airlines
Singapore Airlines er et selskab der normalt er kendt for sin overdådige service, og selv denne korte tur til Rom, har vist sig ikke at være nogen undtagelse.
Servicesen ombord på dagens flyvning begyndte allerede før luften. Der blev blandt andet budt på velkomstdrinks og et tæppe som man kender det fra langdistanceruterne, og det er til trods for at jeg “kun” fløj på Economy.
Velkomstdrinken, bestod af en valgmulighed, mellem et glas vand, eller en juice fra Rynkeby.
Vel i luften, og efter cirka 30 minutters flyvning, var det tid til dagens servering. Serveringen bestod af 2 valgmuligheder.
Den ene valgmulighed, bestod af et asiatisk måltid, som jeg ikke så hvad var. Det andet måltid som jeg valgte, bestod af en omelet, med noget biksemad, og noget tomatsovs, samt 2 kødboller. Et glimrende måltid.
Derudover, var der en yoghurt, og en bolle med smør, til dagens servering. Af drikkevare til serveringen, var der mulighed, for en sodavand, kaffe, juice. eller almindelig vand.
Inflight entertainment
Vi skal selvfølgelig også runde, underholdningssystemerne ombord.
Underholdningssystemerne ved Singapore Airlines, byder blandt andet på wifi og egen skærm med spilkonsol/fjernbetjening.
Wifien ved Singapore Airlines, koster penge hvis man er på economy class. Der er dog den hage at hvis er medlem af Kriss Flyer bonusprogrammet, så får man gratis 100MB, ligesom hvis man rejser på Business Class eller i de dyrere klasser.
Foruden Wifi, så har hvert sæde sin egen skærm, hvor der er adgang til diverse tvserier, film, og livetv. Tvkanalerne man kan vælge imellem er CNN, BBC World news, en sportskanal. og CNBC network. Glimrende inflight entertainment for en økonomiklasse.
Flyvningen
Selve flyvningen, var estimeret til at tage 2 timer og 10 minutter, men selve flyvningen tog små 2 timer. og vi indhentede derved, små 1 minutter af forsinkelsen på dagens flyvning.
Flyvningen, var vindstille og nærmest skyfri. Der var små lufthuller over alperne, men det er faktisk det eneste man kan påpege omkring dagens flyvning.
Indflyvningen og landing
Indflyvningen til Rom, blev påbegyndt omkring Bologna, og landingsprocessen, blev påbegyndt klokken 10.55.
Fra Bologna, gik turen ned over Arezzo, og Terni. hvorfra landingen blev foretaget klokken 11.31, på bane 16R i Roms Fiumicino lufthavn.
Konklusion
Det korte af det lange, er at denne flyvning, startede med “irritation” over en forsinkelse. Denne irritation blev dog lyn hurtigt vendt til en positiv oplevelse da jeg kom ombord. Taget i betragtning, af hvad forsinkelsen skyldes, så kan man ikke rigtig bebrejde selskabet for forsinkelsen. så jeg springer den sekvens over.
Servicen ved Singapore Airlines er ubeskrivelig. Det er den bedste economy class i Europa, jeg i mands minde har oplevet. Jeg følte da jeg gik ombord, at jeg var ude på en langdistanceflyvning, og ikke en kort europæisk tur.
Singapore Airlines, skal have cadeau for at opretholde et serviceniveau, som man kender fra deres interkontinentale ruter, og dertil skal selskabet have ros, for at have et professionelt personale. Personalet ved Singapore Airlines, foretog blandt andet ombookning af personer der havde “connection flights”, samt gav dem en voucher til mad og drikke i Fiumicino lufthavnen. Jeg har intet at sætte på Singapore Airlines, og jeg vender hjertelig gerne tilbage som kunde i selskabet på en langdistancerute i fremtiden.
Skriv et svar