Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Stor, flot, stilren lounge med mad og drikke i topkvalitet
Star Alliance loungen er placeret på etagen over D-gates og er nem at finde. Fra loungen er en fin udsigt over en stor del af lufthavnen, men desværre er man nødt til at rejse sig, da vinduernes nederste kant er ca. 1 meter over gulvet. Lidt besynderligt at man ikke har ladet dem gå helt ned til gulvet.
Ankom til loungen 11:30, hvor jeg blev modtaget af et par værtinder, som scannede mig ind på få sekunder. Trods tidspunktet var man lige på nippet til et fjerne morgenmaden og gøre klar til frokost.
Så jeg valgte at vente, fik mig et udmærket glas rødvin og loggede på loungens wi-fi, som var relativt hurtigt.
Frokosten bestod af et bredt udvalg af især italienske specialiteter som f.eks. prosciutto crudo, salami, oste og mange andre lækkerier samt pizza i flere varianter, som laves i loungens eget pizza bageri. Jeg prøvede så mange forskellige retter, det var mig muligt, og jeg må sige, at alt var frisk tilberedt og smagte fortræffeligt, som sad jeg på en bedre italiensk restaurant.
Herudover havde loungen en række køleskabe med sodavand og øl samt en betjent bar, hvor man kunne hente vin, drinks og forskellige typer kaffe.
Efter maden nød jeg en Aperol Spitz og en kop espresso serveret fra baren.
Toiletterne er noget større og flottere end det SAS f.eks. tilbyder i deres lounge i København, og de blev konstant rengjorte.
Skriv et svar