Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Mit valg af SWISS til denne tur var dels på grund af prisen og dels fordi jeg havde læst meget godt om SWISS i forskellige FaceBook grupper.

“Oplevelsen” begyndte allerede dagen inden afgang, da jeg via SWISS’s hjemmeside ville checke-in for at vælge sæde og afprøve udskrivning af både boarding pass og kuffertmærker, da jeg tænkte, at dette ville spare mig tid i lufthavnen. Efter flere gentagne forsøg måtte jeg opgive, da jeg fik fejlmeddelelse efter fejlmeddelelse. Derfor måtte jeg ringe til SWISS i Bangkok, hvor en venlig dame fik lavet boarding pass men ikke kuffertmærker, som PDF, som hun mailede til mig, og jeg fik derefter mit hotel til at printe dem ud.

Ved ankomst til Suvarnabhumi Lufthavn (BKK) gik jeg målrettet mod Fast Bag Drop skranken, da jeg tænkte, at så kunne jeg måske slippe for køen. Her blev jeg straks sendt til Business Class skranken, som var helt uden kø, og en venlig medarbejder checkede mig ind på Economy.

Flyet til Zürich var en Boeing B777-3000ER, en flytype jeg ofte har benyttet, når jeg flyver med THAI. I modsætning til THAI, som på Economy har en sædekonfiguration på 3-3-3, så har SWISS 3-4-3, hvilket gør alle sæderne og gangene smallere. Bredden på SWISS’s sæder er 17,3″ (44cm) i modsætning til THAI’s 18″ (46cm). Til gengæld er afstanden mellem sæderækkerne 82cm, den samme som hos THAI. Forskellen i sædebredden synes ikke af meget på papiret, men efter 11 timer og 51 minutter, kan man virkelig mærke forskel.

Selve boarding proceduren var uorganiseret. Det vil sige, at First og Business Class boardede først, hvorefter alle Economy passagerer blev sluppet fri, hvilket virkede helt kaotisk med megen skubben ned af de smalle gange i flyet.

Da alle havde fået sat sig, blev der delt menukort ud. Det var hurtigt læst og jeg noterede mig derefer, at sæderne havde 6,5″ skærme, ikke store, men til gengæld meget skarpe samt at der var USB og strømstik. Til gengæld var wi-fi ikke installeret ombord på dette fly. Audio systemet havde 110 album at vælge fra, mens der var kun 30 film på programmet.

Klokken var blevet 13:00 og vi var klar til afgang, som var til tiden. Vi skulle kun afvente start af to andre fly, så vi fik hurtigt luft under vingerne. Det varede ikke længe inden drinksvognen kom, og traditionen tro stod den på Gin-Tonic. Det blev bemærket af flere passagerer, at en mini flaske af gin blev delt mellem to passagerer, dvs. 2½ cl. gin pr. drink. Det har jeg ikke set før. Andre selskaber jeg har fløjet med stiller mini flasken og Tonic dåsen efter de har hældt op.

Da jeg sad på et gangsæde (26H), var jeg på grund af de smalle gange allerede inden maden blevet påkørt af en affaldsvogn ligesom flere passagerer havde ramt ind i mig på vej til og fra toilettet.

Jeg har ofte læst og hørt fra andre rejsende, at maden hos SWISS skulle være rigtig god. Det var den ikke!

Forretten var ifølge menukortet risnuddel salat med rejer, men man kan vel ikke skrive rejer i flertal, når der kun var én. Den var desuden noget hård (overkogt) og smagsløs ligesom nudlerne. Der var drys af purløg og nigella frø.
Som hovedret stod valget mellem kyllingestykker i tomat/oliven sauce med spansk ris eller penne med champignon sauce. Dertil noget meget tørt brød, som vi kunne se, at de fleste passagerer lod ligge.
Jeg valgte kyllingen, som jeg tog et par mundfulde af, inden jeg gav op. Totalt smagsløst. Min hustru valgte penne, som hun opgav ligeså hurtigt. Jeg smagte dem og de var ualmindelig kedelige.
Desserten var Papaya-Ingefær kage på en bund af vanilje mousse. Den var hvinende sød og smagte mere af en ubestemmelig essens end af frugt. Den var heller ikke værd at spise. Helt ærligt SWISS. Det var virkelig for ringe.

Til maden kunne vi udover øl og vand vælge mellem italiensk prosecco, Schweizisk hvidvin eller en fransk Languedoc rødvin. Udfra disse muligheder tog vi det sikre valg – Prosecco, som var tør uden dog at være for tør. Den kunne have passet fint til alle retterne.
Der var ikke vandflasker ved sæderne, men der blev ofte båret vand rundt under hele turen.

Efter 5½ times flyvning kom turens gastronomiske højdepunkt. Der blev serveret bægre med Mövenpick vaniljeis. En stor success i hele kabinen.

Med små 4 timer igen af den knapt 12 timer lange tur fik vi serveret sandwiches. Valget stod mellen vegetar eller skinke sandwich. Vi valgte skinke, som viste sig at bestå af to dele. Ost i hvidt brød og skinke i lidt mørkere brød. Skinken var flankeret af lidt salat og et par tynde skiver tomat.

To timer inden landing i Zürich kom så anden varme servering. Først en kold salat, der var så syret, at den var uspiselig. Mindede lidt om kold sauerkraut. Alle fik samme hovedret, grøntsags lasagne. Desværre total udkogt og der var ingen forskel på, om man skar gennem en lasagneplade eller igennem tomatsaucen. Alt var blødt som sovs og smagte absolut ikke godt. Hvorfor serverer SWISS dog også pasta to gange på den samme flyvning. Det er virkelig uopfindsomt.
Til sidst dessert i form af frugtstykker, som var rigtig fine og smagsfulde, men der var sådan set heller ikke noget, der kunne gå galt for kokken.

Ved ankomst til Zürich var både min ryg og jeg virkelig træt af mit smalle sæde og de smalle gange, hvor mindst 50 skubbet til mig. Både passagerer, madvogne samt det ældre og noget overvægtige personale, som gangene ikke var udmålt efter.
Maden var under hele turen på randen af en katastrofe. Noget af det værste flymad, jeg har fået gennem de 50 år, jeg har fløjet. Skal jeg nævne én positiv ting on SWISS udover isen bliver det – og ja, du læser rigtigt – toiletpapiret, som var af den samme gode kraftige kvalitet, som vi bruger derhjemme, den hvor fingeren ikke ryger igennem. Lige der overgår SWISS de fleste andre flyselskaber.

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!