Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Tidligere i år, fløj jeg med Thai Airways fra Brussels til Sydney. Her følger anden del af rejsen videre fra Bangkok. Thai Airways har overrasket mig positivt, med en yderst imødekommende crew og fantastisk service! Du skal dog være heldig med din nabopassager…

Denne anmeldelse af Thai Airways til Bangkok er andet afsnit i en serie artikler om min rejse til Australien, New Zealand og Cook Øerne. Det første afsnit med en introduktion til rejsen, kan du læse her. Og hvis du endnu ikke har læst mig beretning af den første del af turen, fra Brussels til Bangkok, kan du læse den her. Her følger min anmeldelse af anden del af turen med Thai Airways fra Bangkok til Sydney i economy class.

Bangkok som transferlufthavn

På min rejse til Sydney, havde jeg bevist valgt en lang mellemlanding på 12 timer, for at kunne sove lidt i Bangkok. Hotellet lå på 10 minutters kørsel fra lufthavnen og det var intet problem i at jeg checkede ind kl. 6 om morgenen.

Små 5 timer senere, ringede vækkeuret og var det blevet tid til at tage tilbage til lufthavnen. På lufthavnen fik jeg en overraskelse. Jeg skulle betale 700 baht i lufthavnsskat, fordi jeg havde forladt transferområdet. Det var da pudsigt, især fordi jeg alligevel skulle forlade transferområdet for at hente min kuffert. På den anden side, ingen grund til at skabe mig på grund af godt 100 kroner.

Jeg skulle betale de 700 baht i billetcentret. Medarbejderen ved servicedisken hos Thai Airways var meget venlig, men sikke et papirarbejde. Underskrift her, underskrift der, og så et par kopier. Et lille kvarter senere, kunne jeg endeligt forsætte min rejse.

Security og boarding

Sikkerhedskontrol og paskontrol gik igen hurtig og inden jeg så mig om, var jeg allerede ved gaten. At dømme fra accenterne var jeg ved den rette gate. Der gik ikke lang tid før boarding af den store Boeing 747-400 startede. Først familier og dem der havde behov for assistence, derefter business class og frequent flyer og så resten. Jeg har ingen elite status i Star Alliance, så jeg tilhørte den sidste gruppe. Hvis jeg ikke har priority ved boarding, plejer jeg at gå ombord som en af de allersidste. En ulempe er at der nogle gange ikke er plads til min håndbagage, men den lille taske jeg havde med, kunne jeg godt lægge under sædet foran.

Ombord blev jeg igen venligt på thailandsk maner ønsket velkommen. Kabinepersonalet var virkelig oprigtig og jeg blev også som en af de sidste passagerer ønsket hjertelig velkommen af alle stewardesser i midtergangen. Jeg havde igen valgt et sæde bagerst i flyet, så det var noget af en gåtur. Ankommet til mit sæde, viste det sig at min nabo ikke var særlig behagelig og ovenikøbet lugtede at sprut!

Jeg havde ikke sat mig i stolen før han lænede sig helt tilbage med albuen halvt over min stol. Temmelig irriterende, men jeg valgte at tage det med ro. Et par minutter senere, efter en lang tale fra kaptajnen, tog vi afsted mod Sydney med små 10 minutters forsinkelse.

Service

Efter vi kom i luften, startede personalet med det samme med at servere drikkevarer og en pose nødder. Jeg lagde mærke til at personalet ikke sparede på noget. Kunne De tænke Dem noget andet at drikke? Alkoholen flød i rigelige mængder. Min nabo benyttede lejligheden med både øl og vin. På vej tilbage kom personalet endnu en gang forbi med drikkevarer. Og selvfølgelig tog min nabo en øl til.

I mellemtiden, kom en steward forbi og spurgte om jeg havde bestilt en laktosefri måltid. Og det passede! En lille halv time senere, blev alle specielle måltider serveret. Min måltid bestod af grillede grøntsager med kogte kartofler og fisk. Ved siden af, en salat med dressing, frisk tropisk frugt, brød og en lille æske appelsinjuice. Jeg fandt aldrig ud af hvilken slags fisk det var. Det smagte om ikke andet rimelig godt.

Alle andre passagerer kunne vælge mellem kylling og oksekød med ris/nudler. Efter måltiderne var delt ud, blev der endnu en gang delt drikkevarer rundt. Min nabo tog endnu en flaske vin, jeg holdte mig til et glas grøn te.

Sæde

En fordel ved et sæde bagerst i flyet er at du har lidt mere benplads en normalt. Derudover har du mellem 15 og 20 cm mere plads mellem sædet og vinduet. Der kunne jeg nemt opbevare min håndbagage. Om natten kunne jeg enda også lægge mine ben der.

Kort efter malservicen, blev lyset slukket. Desværre blev det heller ikke til ret meget søvn på denne flyvning. Jeg kunne fint finde plads til mine ben og finde en god sovestilling, men den konstante åbne og lukke af toiletdørene, og den tilhørende larm og lys, var alt for forstyrende. Udover det, kunne min nabo heller ikke sidde stille og skubbede til mig hele tiden. Jeg skal huske ørepropper og øjenmaske til næste tur!

Jeg kunne umiddelbart heller ikke finde et andet ledigt sæde. Der var en hel tom række ved nødudgangen, men den måtte jeg ikke bruge fordi den var reserveret til personalet.

Underholdningssystem

Jeg synes underholdningssystemet var rimeligt. Ligesom på den sidste flyvning, reagerede skærmen ofte trægt. Alle så ud til at døje med det. Jeg så tit nogen trykke fire eller fem gange før der skete noget. Der var et fint udvalg af film, en ikke så meget musik og serier.

Natten

Om natten, kom kabinepersonalet regelmæssig forbi med vand og appelsinjuice. Der var også snacks og drikkevarer tilgængelig i galleyen.

Natten forløb ellers utrolig rolig med meget lidt turbulens.

Morgenmad

To timer inden den planlagte landing, blev morgenmaden serveret. Min morgenmad bestod af en varm ret med pasta, en bakke tropisk frugt, brød med margarine og marmelade, og en lille bakke med appelsinjuice. Jeg fik pudsigt nok også en bakke med yoghurt, som nok ikke er særlig laktosefri, men ok. Kabinepersonalet kom selvfølgelig også forbi med varme og kolde drikkevarer.

Måltiden smagte fint og også mængden var mere end rigelig.

Landing og immigration

Ret hurtig efter resterne af morgenmaden var ryddet op, begyndte indflyvningen til Sydney. En lille time senere, stod jeg derfor med begge ben på jorden i Australien.

Det var heldigvis rolig i immigrationen og jeg kunne næsten bare gå direkte igennem. Desværre får man ikke længere et stempel. Jeg spurgte efter et, men de har slet ingen stempler længere, så der var ikke noget at gøre!

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Roij Scholten fra vores søsterside Insideflyer.nl

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!