Apollo og Emirates sender sammen 20 procent flere til Dubai den kommende vinter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Selvom sommerferien for mange kun lige er overstået, er mange rejseglade danskere allerede begyndt at skue mod vinteren og mod, hvor de kan få varme, sol og strand, selvom det måske er minusgrader, regn og slud herhjemme. En af de destinationer, som går som varmt brød i den kommende vintersæson, er Dubai og Emiraterne.

Således går salget af rejser til Dubai og Emiraterne allerede strygende nu og ligger 20 procent foran salget i samme periode sidste år. Det viser de nyestes salgstal for vinterrejsesæsonen hos Apollo, som endnu engang har udvidet udbuddet til destinationen. Et vigtigt parameter er at du altid flyver med Emirates i deres stores Airbus A380’er, når du køber en charterrejse ved Apollo.

Rejseselskabet forventer således at sende intet mindre en 15-20.000 Apollo-gæster til Dubai og Emiraterne i rejsebranchens vintersæson fra september til og med marts. Det er også derfor at ruten mellem København og Dubai ofte har ganske god belægning, samt grunden til at Emirates har indsat deres high-density Airbus A380 på ruten. Den har plads til hele 615 passagerer i enten Economy Class eller Business Class.

Antallet af købte rejser fra Danmark til Dubai og Emiraterne ligger da også allerede nu 20 pct. over salget for samme periode sidste år.

Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo fortæller at:

Der er ingen tvivl om, at mange, og måske endda også flere end forventet, har taget Dubai og Emiraterne til sig som rejsemål. Det var en satsning, vi gjorde i sin tid, fordi vi havde mange, der efterspurgte flere solsikre destinationer i vinterhalvåret, og det har vist sig, at det var en god investering. Vi begynder sågar at se en hel del gengangere, der vælger Dubai og Emiraterne som vinterdestination igen og igen, hvilket er yderligere en bekræftelse af, at destinationen kan noget særligt.

Investeringer i Dubai

Apollo har da efterhånden også udvidet produktet i Dubai og Emiraterne til at være ganske alsidigt. Blandt andet er der kommet en række Apollo Mondo koncepthoteller til, og så er weekendturene til Dubai tilbage i Apollos rejseprogram.

Glenn Bisgaard forsætter:

Vi har valgt at genindføre weekendturene til Dubai, hvor man rejser ud onsdag og hjem igen søndag, fordi der ganske enkelt var så stor efterspørgsel på produktet. På den måde er det nu igen muligt at rejse til Dubai på en kortere sviptur med veninden eller familien uden, at man skal hive en hel uge ud af kalenderen.

Der er i det hele taget både kendinge og nyheder på programmet i Dubai og Emiraterne, og det er netop det, der også kendetegner Emiraterne. Også selvom man måske har været der før, så er der altid sket noget nyt og spændende, når man kommer igen.

Fem emirater, 59 hoteller

Med de nye investeringer byder Apollo nu på rejser til i alt fem emirater og ophold på intet mindre end 59 hoteller. Blandt andet er det populære Radisson BLU i Fujairah tilbage for sæsonen sammen med bl.a. Radisson BLU Yazz Island i Abu Dhabi, som begge falder i kategorien Apollo Mondo Family.

Derudover har Apollo det nybyggede Aloft Palm Jumeirah, som byder på direkte udsigt til både Dubai Marina og Burj Al Arab fra liggestolen ved poolen, på programmet sammen med to Apollo Mondo Selected feinschmecker-hoteller: Al Raha Beach og Hilton Ras Al Khaimah.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *