Norwegian søger svensk driftstilladelse

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Norwegian har ansøgt om en operativ driftstilladelse (AOC) hos Transportstyrelsen i Sverige. Med en svensk tilladelse får Norwegian et endnu stærkere fodfæste i Skandinavien og mulighed for udvidede trafikrettigheder.

Norwegian fortsætter med at styrke virksomheden både i og udenfor EU og er i dag det femtestørste lavprisselskab i verden. En svensk driftstilladelse vil styrke selskabets tilstedeværelse i Skandinavien.

Norwegians koncernchef Bjørn Kjos siger:

Sverige ligger strategisk positioneret og med en svensk driftstilladelse viser vi, at vi tror på forbedrede muligheder i Sverige og lufthavnen i Stockholm. Med et stærkere fodfæste i Skandinavien, håber vi på flere trafikrettigheder til gavn for hele Skandinavien i form af flere direkte ruter, flere turister og flere arbejdspladser.

Norwegian havde tilbage i 2007-2009 en svensk drifttilladelse. Det var i forbindelse med købet af FlyNordic, hcor flere Norwegian fly fløj rundt med SE-registrering og med kendt med kaldenavnet “Nordic”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *