Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Da Apollo lancerede de første “Live a little” rejser i 2019, oversteg salget alle forventninger. Nu fortsætter rejsearrangøren succesen og lancerer nye sommerrejser til “destination ukendt”.
Live a little! Træd ud af din komfortzone, og lev lidt mere. Det er Apollos opfordring til danskerne. Derfor lancerer de nu også nye sommerrejser til det, de kalder ”Destination ukendt”. Og er man modig nok, betyder det, at man booker en pakkerejse men lader skæbnen bestemme, hvor i verden man ender. Måske bliver det en græsk ø? Eller den kroatiske skærgård? Måske et strandparadis i Cypern? Med Apollos ”Live a little”-rejsekoncept kan man ende hvor som helst. Det eneste, der ikke er ukendt, er afrejsedatoen, og den type spænding har været populært.
Da vi lancerede de første Live a little-rejser, var der imponerende mange mennesker, der turde begive sig ud i det ukendte. Tilbagemeldingen var også udelukkende positiv. Der er noget spændende og befriende i ikke at vide, hvor man skal hen, og at man derfor ikke kan planlægge alt ned til punkt og prikke. Så nu glæder vi os til at dyrke de danske rejsendes eventyrlyst endnu engang og til at fortsætte succesen.
Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Hvor modig er du?
Apollo har dog taget højde for, at der er forskel på folk ift., hvor modige vi er, og hvilke krav vi måtte have til en rejse. Derfor er det nye rejseudbud også delt op i to kategorier: “Live a little” og “Live a little PLUS”, hvor den første type rejse er en tand mere hemmelig end den anden.
”Live a little” er for de mere modige, der gerne vil have spænding omkring, hvor de ender i Apollos sommerprogram. Mens ”Live a little PLUS” er for dem, der ønsker en smule kontrol, og som har visse standarder for deres rejse. For få hundrede kroner ekstra kan de dermed sikre sig et hotel med minimum fire sole.
Uanset hvilken type Live a little-rejse, man køber, så får man billetterne et par uger før afgang, hvor den endelige destination afsløres. Så skal man bare pakke kufferten og gøre sig klar til et uforglemmeligt eventyr.
Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo.
Praktisk information om Apollos rejser til Destination ukendt:
Afgangslufthavne: København og Billund
Afrejsedatoer: Fra 4. maj til 5. juni og 28. september til 8. oktober
Pris for Live a little: 1.900 kr. pr person.
Pris for Live a little PLUS: 2.400 kr. pr person
Se mere på Apollos hjemmeside.
Skriv et svar