Apollo indgår samarbejde med TEMA Rejser

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Autentiske oplevelser og et dybt dyk ned i den lokale kultur på rejsedestinationerne i udvalgte dele af verden har altid været en stor del af Apollos DNA. Og nu bliver den del endnu større med Apollos helt nye samarbejde med TEMA Rejser.

Samarbejdet mellem TEMA og Apollo betyder nemlig, at der også kommer spændende rundrejser og helt nye typer temarejser til destinationer over hele kloden på rejseprogrammet hos Apollo.

Måden, hvorpå mange af os rejser, har ændret sig over de senere år. Vi vil være mere opdagende, aktive og udforskende, når vi rejser. Og i stedet for at ligge ved poolen sammen med andre turister, vil vi lære de lokale at kende og være en del af vores værtsland – i hvert tilfælde for den periode, som vores rejse varer, og indtil det igen er tid til at indløse returbilletten i lufthavnen.

Det betyder også, at flere af os finder den indre globetrotter frem og søger nye måder at rejse på. For eksempel i form af temarejser og rundrejser, som Apollo nu tilbyder i et nyt samarbejde med TEMA Rejser.

Danskerne har over de senere år i stigende grad skiftet poolen ud med mere opsøgende og aktive rejsende. Vi vil udforske, opdage og på en anden måde gå i dybden med det land, som vi besøger. Og der er faktisk ikke noget, vi hellere vil tilbyde vores rejsende end de her ægte og autentiske oplevelser, som man får, når man rejser rundt og oplever et land i flere perspektiver. Så når vi forhåbentligt snart kan åbne for verden igen, glæder vi os utroligt meget til at sende rejsebegejstrede danskere på kvalitetssikrede rundrejser til alle verdens hjørner i samarbejde med TEMA og deres usædvanligt dygtige guider.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo

Det bedste fra to verdener

Noget af det, som gæsterne særligt kan drage fordel af i samarbejdet mellem de to rejsearrangører, er, at TEMA Rejser og Apollo hver især har en helt unik lokal viden, som nu bliver kombineret.

Mens Apollo er eksperter i pakkerejser til unikke destinationer og håndplukkede hoteller på både de mere traditionelle charterrejser, eksotiske rejser og storbyferier, så er TEMA Rejser pionererne, når det gælder rundrejser. TEMA har således knap 50 år på bagen som arrangører af ture til nære og fjerne destinationer og altid med unikke oplevelser og særlige overraskelser som en del af rejsepakken.

Med os kan du rejse på alt fra vandreturen til det smukke Italien, til vin- og gourmetrejser i Spanien, over cykelturen langs den portugisiske kyst eller rundrejsen i Thailand eller Sydamerika. Du kan rejse alene med ligesindede, i en gruppe, med kæresten og vennerne eller med foreningen eller klubben. Alt kan faktisk lade sig gøre.

David Karlsson, daglig leder for TEMA Rejser.

En stærkere og mere tryg rejse

Med det nye samarbejde fokuserer Apollo og TEMA på at udnytte hinandens styrker og på at levere et unikt kvalitetsprodukt til deres rejsende. Et produkt, som man hos Apollo ikke er i tvivl om vil blive attraktivt for de rejsende.

Vi har tidligere i eget regi lanceret rejser a la dem, som vi nu tilbyder sammen med TEMA. De er blevet fint modtaget blandt vores gæster. Men der er ingen tvivl om, at det bliver et endnu bedre og mere gennemført produkt i samarbejde med TEMA Rejser. Det bliver mere helstøbt og endnu mere trygt, hvilket, vi mener, er endnu vigtigere nu, end det nogensinde har været før.

Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo

Også hos TEMA ser de frem til igen at kunne sende danskerne afsted på spændende rejser ude i den store verden – og nu altså i tæt samarbejde med Apollo.

Vi glæder os over at kunne udvide vores egen portefølje med Apollos mange kendte destinationer. Der er ingen tvivl om, at Apollo har en beundringsværdig tilknytning til og unik indsigt i deres destinationer. De har tætte samarbejder med lokale partnere og har investeret i fantastiske hotelkoncepter som fx Apollo Mondo Local, som alt sammen er blandt grundene til, at vi ønskede det her samarbejde.

David Karlsson, daglig leder for TEMA Rejser.

Det er allerede nu muligt at booke TEMA rejserne, heriblandt rundrejser, cykelrejser, vandrerejser og safarirejser, via Apollos kanaler. 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *