Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Smukke strande, historiske seværdigheder samt varmt og solrigt klima. Dette efterår gør den tidligere favorit blandt danske rejsende, Tunesien, comeback hos Apollo.
Tunesien var længe et af Apollos mest populære rejsemål. Derfor har der det seneste år også været mange ønsker om at få det tilbage i programmet – og nu kan Apollo meddele, at det ønske endelig bliver opfyldt.
Tabet har været stort, da vi måtte tage Tunesien ud af rejse-udbuddet. Så det her er bestemt et længe ventet comeback.
Tunesien er og bliver en favorit, fordi destinationen byder på en perfekt kombination af sol, strande, kultur samt historiske og kulinariske oplevelser. Landet appellerer derfor bredt. Her trives både familier med børn og voksne. Og med et fint prisniveau og solrigt klima året rundt, er vi ikke i tvivl om, at det hurtigt bliver en favorit igen.
Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo.
Apollos første direkte fly fra København til Tunesien afgår den 16. oktober. Kan man dog ikke vente, er der også mulighed for at tage endnu tidligere afsted. Apollo tilbyder nemlig også pakkerejser med Lufthansa allerede fra 11. september med en kort mellemlanding i Frankfurt.
Lille område, stor mangfoldighed
På trods af sin beskedne størrelse er Tunesiens mangfoldighed imponerende og kontrasterne store. En lang kyst med kilometerlange sandstrande, den eventyrlige Sahara-ørken med majestætiske klitter, så langt øjet rækker, og frodige golfbaner venter. Derudover byder Tunesien på en rig historie og spændende seværdigheder, som gør det til et mekka for både strandgængere, kulturentusiaster og aktive rejsende.
I Tunesien tilbyder Apollo to feriebyer: Sousse og Hammamet.
I den charmerende by Sousse lokker det lokale hverdagsliv, kridhvide strande og fisk så friske, at man næsten kan smage saltvandet. Sousse er også Tunesiens tredjestørste by, så udbuddet af restauranter, shopping og natteliv er stort. Foretrækker man det lidt mindre, kan man tage på skattejagt i den hyggelige by Hammamet med de snoede gader og markeder i den gamle Medina eller tage et historisk dybt dyk i det arkæologiske museum.
Det bedste ved Tunesien er de mange muligheder. Man kan naturligvis rejse hertil udelukkende for de smukke strande, gode hoteller eller førsteklasses golfbaner. Men tager man et skridt væk fra promenaderne, vil man opdage en helt unik destination spækket med spændende kontraster, dufte og smage, man sent vil glemme.
Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo.
Kilde: Pressemeddelse
Foto: Apollo / PR
Skriv et svar