Austrian Airlines er landet i Billund

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der var sekt, Sachertorte og smil i Billund Lufthavn, da Austrian Airlines tirsdag eftermiddag åbnede sin rute mellem Østrigs hovedstad og Vestdanmarks internationale lufthavn.

Der var Sachertorte til de rejsende …
og vandkaskade for Austrian Airlines Flight OS-321 i Billund tirsdag eftermiddag. Fotos: BongoPlanes

Udenfor terminalbygningen i Billund Lufthavn vajer et stort Dannebrogsflag. Men i dag var lufthavnen også pyntet i rødt og hvidt ved Gate 10. For rødt og hvidt er også Østrigs nationalfarver, og de markerede tirsdag åbningen af Austrian Airlines seneste flyrute – mellem Wien og Billund. For da Flight OS-321 landede kl. 14:10 – 10 min. før tid og i herligt forårsvejr – stod dagen fuldt i Alperepublikkens tegn. 

Det glædede ikke mindst Østrigs ambassadør i Danmark, Dr. Alice Irvin, der overværede den obligatoriske ruteåbningsceremoni, før luftkaptajn Roland Aigner og besætning igen lettede med kurs Wien.

Østrigs ambassadør i Danmark og Island, Dr. Alice Irvin, var mødt op for at fejre ruteåbningen til Wien. Foto: BongoPlanes

Det er fantastisk, at Danmark og Østrig nu har endnu en forbindelse, særligt hvad angår Jylland og det vil vidunderligt for de rejsende – for familier, men også for virksomheder – at have denne forbindelse. Vi glæder os til at mange mennesker fra Jylland kommer til det smukke Østrig, til Wien, til bjergene og selvfølgelig vil også mange østrigere komme her for at nyde strandene, de charmerende byer osv.!

Dr. Alice Irvin, Østrigs ambassadør i Danmark.

En vigtig rute for erhvervslivet

Østrig er naturligvis kendt som et populært rejsemål for turister, men landet har også en stærk sværindustri, bl.a. indenfor automotive-branchen. Omvendt har Danmark mange produktionsvirksomheder, der fungerer som underleverandører, og ruten har derfor et fint potentiale i forhold til erhvervslivet i Billunds optageområde. 

Danske virksomheder er i front, ikke mindst hvad angår grønne teknologier, så det fantastisk at vi kan bringe virksomhederne sammen.

Dr. Alice Irvin, Østrigs ambassadør i Danmark.

Wien er Lufthansa Gruppens femte hub

Forbindelsen til Wien, der er en vigtig hub for Lufthansa Gruppen, øger kombinationsmulighederne for erhvervsrejser indenfor gruppens verdensomspændende rutenet. 

Med Austrian Airlines bringer Lufthansa Gruppens sit mest charmerende selskab til Billund. Vi tilføjer en række forbindelse især til Østeuropa, som vores hub i Wien er kendt for. Når vi flyver mellem Wien og Billund tilføjer vi den femte af Lufthansa Gruppens hubs. Dermed har vi et uovertruffent tilbud for regionen her, for virksomhederne, for vore kunder, fordi vi nu kan tilbyde op til 220 rejsemål globalt.

Patrick Pötzsch, Lufthansa Gruppens direktør for Danmark

Austrian starter op med tre ugenlige frekvenser, hh. tirsdag, torsdag og lørdag. Flaskehalsproblemer betyder, at man i starten har valgt lørdag som ugens sidste afgang, men man ønsker på sigt at flytte afgangen til søndag for at skabe mulighed for lange weekend-ophold i Wien. Ruten betjenes af et Embraer ERJ-195LR fly, der i en klassisk to-klasses kabineindretning byder på 112 sæder i en 2+2 sædekonfiguration. Afgangstid fra Wien er 12:30 med ankomst til Billund kl. 14:20. Returflyvningen starter kl. 15:05 med ankomst i Wien kl. 16:55.

Glæde i Billund

For Billund Lufthavn er dagens ruteåbning endnu en bekræftelse på, at man er på rette vej. Billund Lufthavns administrerende direktør, Jan Hessellund, har derfor god grund til at være tilfreds.

Billund Lufthavns administrerende direktør Jan Hessellund ringer med skibsklokken – symbolet på rutens igangsættelse.. Foto: BongoPlanes

Vi har nu forbindelse til ikke mindre end 14 hubs fra Billund. Det er vigtigt for det marked, vi betjener i Danmark. Dansk industri er hjemme her og vi har et stærkt samarbejde med hele Europa inklusiv Wien.

Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Forsidebillede: Der var høj stemning og store smil, da Austrians nye rute mellem Billund og Wien åbnede. Foto: BongoPlanes



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *