Bekræftet: Singapore Airlines lukker Stockholm til Singapore ruten

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I går kunne vi skrive at vi fra flere kilder havde fået informationer om at Singapore Airlines ville lukke ned for deres Stockholm til Singapore rute. Vi har efterfølgende haft en dialog med Erwin Widjaja der er General Manager for Singapore Airlines i Norden som bekræfter nedlukningen af ruten.

Vi havde fået kontakt til Singapore Airlines og kunne få svar på to centrale spørgsmål, som vi havde efter deres pressemeddelelse omkring at de var nød til at afskedige op til 25% af deres medarbejdere. Det første var hvordan den nordiske organisation ville blive ramt og det andet var hvad der ville ske med deres nordiske ruter.

Så læs med her hvordan Erwin Widjaja der er General Manager for Singapore Airlines i Norden svarede på vores to spørgsmål.

Hvordan bliver den nordiske organisation ramt?

Singapore Airlines (SIA) Group offentliggjorde i går en beslutning om at afskedige op til 4.300 fuldtidsstillinger på tværs af alle deres flyselskaber. Der er taget ting som naturlig afgang og lignede med og tallet der rammer de oversøiske destinationer er 2.400. En del af dette – op til en femtedel – rammer også Norden.

Beslutningen var taget i lyset af at der er lange udsigter til at situationen kommer op på niveauet før COVID-19. Derfor fokuserer vi på at tage hensyn til vores ansatte og virksomheden som helhed. I løbet af de næste uger vil vi have alle aftalerne på plads omkring hvem der ikke længere skal være ansat.

I Norden tager vi også vores del og kontoret i Stockholm bliver reduceret til et “offline kontor”.

Erwin Widjaja der er General Manager for Singapore Airlines i Norden

Hvad er status for de nordiske ruter

Som vi skrev i går havde vi fra flere kilder fået information om at ruten mellem Stockholm og Singapore (via Moskva) skulle lukkes ned. Dette spurgte vi naturligvis ind til og vi fik bekræftet dette.

Hele vores netværk er blevet ramt af COVID-19 og vi har derfor kigget på vores fremtidige planer. Det er derfor nødvendigt at lave nogle tilpasninger og det betyder at vi kun har en ugentlig flyvning ud af Norden i øjeblikket og den er fra København.

Derfor har vi også taget den svære beslutning af suspendere vores rute fra Stockholm til Singapore. Denne proces er allerede i gang og vi har dialog med blandt andet lufthavnen i Arlanda og Moskva, fagforeninger samt andre samarbejdspartnere.

Vi forventer lige nu at have gang i 50% af vores kapacitet indtil slutningen af regnskabsåret 2020/2021. Vi følger udviklingen tæt og flere industrigrupper peger på at vi ikke når 2019 niveauet før en gang i 2024.

Erwin Widjaja der er General Manager for Singapore Airlines i Norden

Vi takker for den ærlige dialog med Erwin Widjaja og for at ville fortælle InsideFlyer lidt om hvordan de ansatte i Norden bliver påvirket, samt hvordan vi som kunder og passagerer skal forvente at se Singapore Airlines i det næste års tid.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *