Billige indenrigs billetter i december

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

DAT og Alsie Express har billige billetter til pensionister, børn og unge, studerende over 25 år, lærlinge og værnepligtige. Billetterne gælder kun i December.

Udvalgte rejsende kan få billige billetter med Alsie Express mellem København og Sønderborg for bare 49 kroner. DAT sælger billetter mellem København og Bornholm til 199 kroner.

Fælles for begge selskaber

Personer der er omfattet af den ekstraordinære rabat i december måned er:

  • Børn og unge; personer på 2-25 år. Børn og unge skal i tvivlstilfælde dokumentere alder ved sygesikringsbevis.
  • Studerende (over 25 år); personer med gyldigt studiekort med billedlegitimation og udløbsdato eller til personer med gyldigt studiekort med billeddokumentation samt en indskrivningsbekræftelse udstedt inden for de seneste 12 måneder fra uddannelsesstedet.
  • Lærlinge og værnepligtige; personer med gyldigt værnepligtsbevis eller lærlingebrev.
  • Pensionister og seniorer; personer over 62 år samt personer, der modtager pension efter lov om social pension. I tvivlstilfælde skal personer over 62 år dokumentere alder ved sygesikringsbevis. Personer under 62 år, der modtager pension efter lov om social pension, skal forevise pensionsmeddelelse.
  • Personer med handicap og deres eventuelle ledsager. I tvivlstilfælde skal der fremvises relevant dokumentation fx Ledsagerkort

De billige billetter finansieres af en tilskudsordning, der skal støtte mobiliteten og tilgængeligheden for udvalgte befolkningsgrupper, med et særligt fokus på børn, unge, studerende samt pensionister og seniorer.

DAT ATR – Foto: DAT

Alsie Express

Direktør hos Alsie Express, Dennis Rybasch, ser dette tiltag som en kærkommen mulighed for at fylde de sæder, der dagligt udbydes, og som kan gavne en befolkningsgruppe, der har glæde af en kort transporttid under forhold, der følger sundhedsmyndighedernes anvisninger, såvel i lufthavnene som ombord.

Det er glædeligt, at vi nu får denne mulighed for udvalgte befolkningsgrupper. Særligt efter at det har været vanskeligt for Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen at få EU- godkendelse til udmøntningen af de bevilligede støttepakker til dansk indenrigsluftfart, som partierne allerede i juni 2020 var enige om, skulle hjælpe med at genstarte branchen.

Dennis Rybasch, direktør hos Alsie Express



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *