Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Køb et klippekort inden 2. oktober. Du får du en fuldt fleksibel enkeltbillet mellem København og Aalborg eller København og Aarhus for kun 750 kroner. Du og dine kolleger skal faktisk ikke rejse meget, før det kan betale sig.
I denne uge sælger SAS billige klippekort på indenrigsruterne. Klippekort kan både købes af virksomheder (og deles mellem flere medarbejdere) eller af enkeltpersoner. Der er nu, du skal slå til, hvis du (eller kollegerne i firmaet) har mindst én rejse hver måned. Specielt hvis du rejser mellem København og Aarhus
SAS har beskrevet klippekortet her. Og du finder tilbuddet beskrevet her. Bemærk, at SAS skriver, at tilbuddet kun gælder kort med 40 klip. Men jeg finder også den lave pris på kort med 20 klip. Du kan bestille kortet til først at gælde om en måned – og det er gyldigt i 14 måneder. Dermed skulle der være tid nok til at bruge kortet.
Klippekortene på tilbud giver de billigste rejser mellem Aarhus og København
SAS sælger klippekort med 20, 40, 60, 100 eller 200 klip. Normalt bliver rejserne billigere, jo flere klip du køber. Men da du ikke får pengene tilbage på ubrugte klip, skal du kun købe kort til det antal rejser, du forventer at få brug for. Alle klippekort er gyldige i 14 måneder, uanset om du kun køber 20 klip eller 200 klip. Men med tilbudspriserne, kan det lige nu bedst betale sig at købe klippekort på tilbud på rejser mellem Aarhus og Købehavn.
Som det fremgår af min søgning, kan du ikke finde billigere go-billetter mellem København og Aarhus i næste uge. Og når du skal retur, sparer du kun 24 kroner på en ufleksibel billet på go. Er det værd at spare disse småpenge, når du kan få en fuldt fleksibel billet for at betale lidt ekstra?
Konkurrencen mellem København og Aalborg er lige nu meget hård. Derfor kan du få billetter på go-smart til mellem 444 og 499 kroner. Derfor er valget af klippekort ikke så indlysende, hvis du kun har prisen som parameter. Men regner du de andre fordele med, så kan den fuldt fleksible billet stadig være attraktiv.
Du optjener naturligvis EuroBonus point på rejserne. Da rejserne er på C-klasse, optjener du 1.000 point på hvert klip du bruger på indenrigsrejser (Guld og diamantmedlemmer får endda 1.250 point).
Til private og virksomheder
Klippekortet kan købes af både private og virksomheder. Private får automatisk et sølvkort, hvis de køber det forudbetalte personlige klippekort med 20 eller 40 rejser, mens der følger et guldkort med det personlige klippekort med mindst 60 rejser. Hvis en virksomhed køber et klippekort, giver det ikke status. Til gengæld kan alle firmaets medarbejdere bruge kortet.
Du får alle fordele på PLUS: Fast track i sikkerhedskontrollen, adgang til lounge og som allerede nævnt optjener du EuroBonus point.
Pladsgaranti til guld og diamantmedlemmer
Hvis du har guld- eller diamantstatus hos EuroBonus, har du pladsgaranti på flyet, hvis rejsen bestilles mindst 48 timer før afgang. Dette kan være en fordel på de populære morgen- eller aftenafgange på indenrigsruterne, der ofte er udsolgt.
Konklusion
Slå til, hvis du ofte rejser på de destinationer, hvor SAS sælger klippekort på tilbud. Du får ikke rejserne billigere, hvis du rejser på PLUS.
Skriv et svar