Billige SAS klippekort: Internationale rejser fra Aarhus og alle indenrigs ruter i Danmark

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS har igen tilbud på klippekort til indenrigsrejser i Danmark. Denne gang kan du også købe kort fra Aarhus til Stockholm, Oslo og München til halv pris. Du skal slå til nu, hvis du ofte rejser på disse ruter.

Klippekortet skal købes senest 1 November og kan købes både af private og firmaer. Som det fremgår af tabellen, får man rejserne til ganske fornuftige priser

Rute Antal klip Pris pr. klip Totalpris
Aalborg–København 40 750,- 30.000,-
Billund–København 40 750,- 30.000,-
Aarhus–København 40 700,- 28.000,-
Aarhus–København 20 700,- 14.000,-
Aarhus–Stockholm 20 1000,- 20.000,-
Aarhus–Oslo 20 1000,- 20.000,-
Aarhus–München 20 1400,- 28.000,-

SAS har beskrevet klippekortet her

Du optjener naturligvis EuroBonus point på rejserne. Da rejserne er på C-klasse, optjener du 1.000 point på hvert klip du bruger på indenrigsrejser og rejser mellem Aarhus og de nordiske hovedstæder (Guld og diamantmedlemmer får endda 1.250 point). På klip mellem Aarhus og München er pointoptjeningen det dobbelte, d.v.s. 2.000 / 2.500 point (afhængig af din EuroBonus status).

Til private og virksomheder

Klippekortet kan købes af både private og virksomheder. Private får automatisk et sølvkort, hvis de køber det forudbetalte personlige klippekort med 20 eller 40 rejser, mens der følger et guldkort med det personlige klippekort med mindst 60 rejser. Hvis en virksomhed køber et klippekort, giver det ikke status. Til gengæld kan alle firmaets medarbejdere bruge kortet.

Du får alle fordele på PLUS: Fast track i sikkerhedskontrollen, adgang til lounge og som allerede nævnt optjener du EuroBonus point.

Pladsgaranti til guld og diamantmedlemmer

Hvis du har guld- eller diamantstatus hos EuroBonus, har du pladsgaranti på flyet, hvis rejsen bestilles mindst 48 timer før afgang. Dette kan være en fordel på de populære morgen- eller aftenafgange på indenrigsruterne, der ofte er udsolgt.

Klippekortene på tilbud giver de billigste rejser

SAS sælger klippekort med 20, 40, 60, 100 eller 200 klip. Normalt bliver rejserne billigere, jo flere klip du køber. Men da du ikke får pengene tilbage på ubrugte klip, skal du kun købe kort til det antal rejser, du forventer at få brug for. Alle klippekort er gyldige i et år, uanset om du kun køber 20 klip eller 200 klip. Men med tilbudspriserne, kan det lige nu bedst betale sig at købe klippekort på tilbud.

PAS PÅ: SAS sælger også klippekort til normalpriser

Hvis du ønsker at købe et klippekort på tilbud mellem Aarhus og Oslo / Stockholm, skal du være opmærksom på, at hjemmesiden også giver dig mulighed for at købe klippekortene til normal pris. Derfor skal du tjekke en ekstra gang, at du køber tilbuddet. Dette screendumpet fra SAS hjemmesiden viser klart, at klippekortene også sælges til normalpris (jeg gik videre i købsprocessen for at tjekke, at det ikke blot er en indledende fejl på den første side. Jeg kunne udfylde alle oplysninger om køberne, men valgte at afbryde købet).

Konklusion

Slå til, hvis du ofte rejser på de destinationer, hvor SAS sælger klippekort på tilbud. Du får ikke rejserne billigere.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *