Bjergtagende Natur, Golfspil, Olie og Whisky

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Med base i Skotland satser Loganair på at forbinde Skandinavien med Skotlands attraktioner

Udover den faste rute fra Esbjerg til Aberdeen, en by på størrelse med Aarhus, er skotske Loganair nu også en aktør på det daske chartermarked – med flyvninger fra Ålborg. Selv om selskabet er ret nyt i Danmark, har det rent faktisk en længere historie som regionalt flyselskab.

Selskabet blev etableret i 1962 af Willie Logan, en skotsk bygge-entreprenør, oprindeligt med bare et fly, en to-motoret Piper PA-23 Aztec. Men især efter BMI Regionals sammenbrud i 2019 har det ekspanderet kraftigt. Så hvad for et selskab er Loganair i dag? InsideFlyer har talt med Greig White, Sales Manager UK for Loganair.

Greig White, Loganair UK Sales Manager. Foto: BongoPlanes

Loganair er ikke særligt kendt i Skandinavien. Kan du fortælle os lidt om selskabet?

Loganair her for nyligt fejret sit 60-års jubilæum. Det kommer sikkert som en overraskelse for mange, og vi er nu kendt som det største indenrigs-selskab i UK, hvilket vi er ret stolte af. Det har taget os noget tid til at nå dertil. Vi har også nogle ret berømte flyvninger, som f.eks. den berømte Barra strandflyvning – den eneste regulære rutefyvning, hvor man lander direkte på stranden hver dag – og verdens korteste flyrute mellem Westray og Papa Westray med en flyvetid på omkring 80 sekunder. Vi har også mange interline-aftaler med globale selskaber, såsom Emirates, British Airways, Etihad, Qatar, United Airlines og andre, så man ubesværet kan rejse fra Aberdeen via Manchester, Birmingham osv.  

Loganair er vokset kraftigt. Hvor stor er Loganair flåde i dag?

Vi har omkring 40 fly i dag. Vi startede tilbage i 1962 med bare ét fly. Især siden vi i 2017 blev uafhængige er vi vokset meget hurtigt – på trods af de aktuelle omstændigheder i verden, og vi er meget heldige at være i den position netop nu. 

Loganair har nogle forbindelser mellem Skandinavien og UK. Kommer vi til at se flere fremadrettet?

Verden er stadig i en recovery-fase. Vi er bestemt tilfredse med Esbjerg-ruten. Vi har netop åbnet ruter fra Edinburgh til Bergen og Stavanger, såvel som Newcastle til Stavanger og Bergen, og vi planlægger en rute mellem Aberdeen og Oslo til september. Så vi følger det løbende. Forretningsverdenen – the corporate market – er på vej tilbage, især indenfor olie og gas, men også for energi-sektoren i almindelighed. Der er helt klart et behov mellem Aberdeen og Esbjerg, og ruten klarer sig fint. Det er et virkeligt short-cut. Det er fantastisk at kunne undgå de store europæiske hubs; det er ganske enkelt meget let.

Læs også: Loganairs planer for Ålborg-flyvninger

Hvad kan du sige om Aberdeen som hub for andre UK destinationer såvel som rejsemål i sig selv?

Vi har 16-17 daglige flyvninger fra Aberdeen. Et kig på tavlen viser, at vi er de dominerende i Aberdeen Airport. Man kan bruge Aberdeen som hub til de skotske øer, men også sydpå til Manchester, som er en populær destination, og også for turisme i Aberdeenshire – der er meget at foretage sig – ikke mindst golfspil og de berømte West Key destillerier. Der er masser at vælge imellem.

Forsidebillede: Loganair ERJ-145EP under start fra Aberdeen Dyce Airport (ABZ). Foto: BongoPlanes



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *