Boeing 747 forsvinder hurtigt fra skyerne i øjeblikket

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lige nu er KLM’s sidste flyvning med deres Boeing 747 godt 2 timer fra Amsterdam Schipol lufthavnen. Den er kommet fra Mexico og har en planlagt landing klokken 15:22 lokal tid.

Dermed er det slut for KLM‘s Boeing 747 og de pensioneres. Det er gået stærkt. For under 2-3 uger siden var det meningen at de skulle flyve videre til 2021. Men corona krisen har ændret på dette og det er dermed blevet til en lynhurtig pensionering.

Følg den sidste del af turen live på FlightRadar24

KLM‘s sidste kommercielle flyvning med en af deres Boeing 747 er i gang. Kilde: FlightRadar24

Qantas sender også deres Boeing 747 på pension nu

Qantas har også haft deres sidste kommercielle flyvning Boeing 747 i dag. Det er deres B747-400 (VH-OEE) som fløj fra Santiago i Chile og landede i Sydney tidligere.

Qantas havde 5 tilbage og disse sendes nu på pension hen over week..

Hvornår var din sidste flyvning med en Boeing 747 og hvad kommer du til at savne mest?

Forsidefoto: KLM

Kommentarer

  1. Annika Fredenstrand siger

    Jeg har rejst både med Qantas 747 og Qantas 380 og var forbavset over, at der ikke var den store forskel, selvom 380’erne på det tidspunkt næsten var nye. Der var – vist nok – samme type af brede og gode sæder i begge flytyper, og servicen, både fra Frankfurt til Singapore i 747’eren og fra Singapore til Melbourne i 380’eren var selvfølgelig Qantas top class, selvom vi fløj Economy. Jeg havde glædet mig til at prøve det en sidste gang i 2021 fra Tokyo til Sydney, men det kan jeg jo så kigge i vejviseren efter. Et virkelig flot fly – det er 380’eren såmænd også – der vil blive savnet i passagerlufthavnene. 777’eren fungerer udmærket, hvis det sker med 3-3-3 opstilling (som Thai), med ved 3-4-3 (som Qatar) bliver det simpelthen for meget sardindåse og man får ondt i muskler, man ikke anede, at man havde pga. de smallere sæder.

  2. Dan siger

    Dejige maskiner begge to. Jeg fløj med Lufthansa til USA for 11 mdr. siden i en 747-400 fra Frankfurt, og til bage igen med en A380. 747’eren gled gennem luften og vi mærkede ikke meget turbulens. Fornemmelsen i A380 var meget mere som i en gammel Citroën, der ligesom gynger gennem luften, men turen var også OK i den.

    Alligevel foretrækker jeg 747’eren hvis jeg skal vælge. Jeg er ked af at begge modeller forsvinder, og de efterlader en kæmpe arv for luftfarten. Jeg er sikker på at dét at flyve i en mindre maskine aldrig bliver lige så fantastisk som med de to fede damer.

  3. Tango Alpha siger

    Det er ikke korrekt, at Qantas sender sine 747 på pension nu. Planen er stadig at gøre det sidst på året.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Det er korrekt at der i dag kom en lidt anden historie frem på blandt andet Simply flying. I går, da de lavede en low pass over Sydney Habour var beskeden dog at de skulle på pension. I dag blev det så nævnt at de muligvis kommer i gang igen efter Corona krisen er overstået. Men som du siger – de skal pensioneres sidst på året forsat. Så vi ved faktisk ikke om de kommer i luften igen. Det kommer nok meget an på efterspørgselen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *