British Airways åbner ny lounge i Genève

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

British Airways har genåbnet loungen i Genève. Den har gennemgået en betydelig opgradering og følger det nye designkoncept, som flyselskabet lancerede i 2018.

I de senere år har British Airways investeret markant i forbedring af sit produkt. Virksomheden planlægger at investere mere end 55 milliarder kroner i fornyelse af flåden, opgradering af kabinerne og ikke mindst forbedringer af loungerne. I det forgangne år har British Airways åbnet nye lounger i Johannesburg, New York og San Francisco, Nu er turen kommet til Genève.

Den nye lounge er designet til at give gæsterne en behageligt ophold med et godt sted at slappe af eller arbejde inden rejsen. Loungen er blevet udvidet til 327 kvadratmeter med forskellige områder for at imødekomme de forskellige behov. Loungen har et varieret udvalg af stole og siddepladser, der er velegnede til både arbejde og afslapning. Hvis du har brug for at oplade din pc, telefon eller tablet før flyvningen, er der også masser af stikkontakter fordelt over hele loungen.

Vi ved, at vores lounger er en stor fordel for vores kunder, og vi er meget glade for at præsentere det næste skridt i vores omfattende investering i kundeoplevelse med vores nye lounge i Genève.

Carolina Martinoli, Brand and Customer Director, British Airways

Baren og buffeten

Midt i lokalet er en ny bar med et rigt udvalg af drikkevarer. Derudover kan gæsterne forsyne sig med Prosecco flere steder i loungen. Loungen tilbyder også øl fra det skotske bryggerikæde BrewDog. Deres Punk IPA og Indie Pale Ale på fadølsanlægget.

Retterne i buffeten er også fornyet. Menuen inkluderer grillet panini, ost, frisk frugt, suppe og varme hovedretter. Et udvalg af slik og kager er tilgængelige hele dagen, hvis du vil have noget sødt til din kaffe.

Hver detalje er nøje overvejet, og vi har skabt en lounge, der imødekommer kundernes behov. Uanset om de vil slappe af med et varmt måltid eller nyde en drink i lobbybaren, vil den nye lounge forbedre oplevelsen inden flyrejsen.

Carolina Martinoli, Brand and Customer Director, British Airways

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Martin Damm Laupstad og bragt på vores norske søsterside

Foto: Nick Morrish / British Airways

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *