British Airways indleder ny pensionsrunde: Farvel til den første 747

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

British Airways indleder i dag en ny runde, hvor man sender resten af selskabets 747-er i flåden på pension. Det første fly har nu haft sidste arbejdsdag.

Mens Mette Frederiksen holdt pressemøde om regeringens nye pensionsordning, kunne vi læse pressemeddelelsen fra British Airways. Endnu en 747-er sendes på pension i dag. Selskabet fortalt i sidste måned, at man nu begynder en ny runde, hvor man pensionerer de resterende 31 jumbo jet i flåden. Det er det første fly i den nye runde, som nu sendes på pension i dag.

British Airways har brugt flytypen i næsten 50 år. Selskabet har tidligere haft op til 57 jumbo jet i flåden. Men 747-eren bruger simpelthen for meget brændstof. Derfor bliver flytypen erstattet af mere moderne fly, som A350 og 787, hvor selskabet sparer omkring 25% brændstof.

Britisk Airways 747. Foto: British Airways Image Libary.

Farvel efter mere end 25 år hos British Airways

Det fly, som nu tages ud af drift har registreringsnummeret G-CIVD. Flyet er en Boeing 747-400, som forlod London Heathrow i går morges (tirsdag d. 18. august kl. 9.00). Det blev taget i brug 14. december 1994 – og har dermed fløjet mere end 25 år.

Det er COVID-19 pandemien, der har fremskyndet denne udvikling. Det store fald i antallet af passagerer, har medført en stor overkapacitet hos flyselskaberne. Det forventes, at der går flere år, før sektoren er tilbage på samme niveau, som i 2019. Derfor skrotter selskaberne de mest uøkonomiske fly. Hos British Airways er det jumbo jetten.

Medarbejderne i British Airways og vore kunder har gode minder og husker specielle øjeblikke fra deres rejser på den ikoniske jumbojet.

Den pilot, der var heldig nok til at flyve flyet, fik den uforglemmelige oplevelse af at styre den store maskine, hvor man helt bogstaveligt så ned på andre fly. Da det kom i luften, ændrede det for altid luftfarten. Jeg taler både på vegne af vores kunder og hele verdens luftfart, når jeg siger, at vi vil savne 747 meget, selvom det er nødvendigt at flytte trafikken til mere bæredygtige flytyper.

Al Bridger, British Airways’ Director of Flight Operations

Forsidefoto: British Airways Image Libary

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *