Brussels Airlines åbner ølbar i 10 km højde

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Brussels Airlines vil renovere hele sin langdistance flåde med nye sæder i alle tre klasser, udsøgt kulinarisk service og mulighed for at besøge en ølbar med 8 forskellige belgiske øl

Det vil koste 10 millioner Euro at nyindrette hvert af de 14 Airbus A330 fly, som langdistanceflåden består af.  Renoveringen omfatter både Business Class, Premium Economy og Economy Class, hvor flyselskabet vil skabe en personlig oplevelse svarende til et boutique hotel i 30.000 fods højde. Interiøret er skabt i samarbejde med JPA Design.

Belgian touch

Træ og læder har altid været vigtige elementer i belgisk design. Det afspejler sig også i de nye kabiner, hvor der er anvendt træ og læder i høj kvalitet, Sæderne er blandt andet udstyret med et 3D-tekstureret stof inspireret af belgiske designere som eksempelvis Dries Van Noten.

Det kulinariske element spiller en stor rolle for belgierne, så Brussels Airline vil hvert år vælge en belgisk stjernekok til at designe Business Class menuen på langdistanceruterne. Den første kok er Michelin kokken Thierry Theys fra restaurant Nuance, som har kreeret en fireretters menu. Der vil også være fine internationale vine og Laurent Perrier Champagne. Der serveres også belgisk chokolade fra Neuhaus.

For at give følelsen af den belgisk øl og barkultur har Business Class passagerene mulighed for at besøge en lille bar bagved Business Class. Her vil der være et udvalg af 8 forskellige belgiske øl. Ligesom på Emirates langdistancefly, vil der her være mulighed for at møde sine medrejsende i uformelle omgivelser.

Business Class

This slideshow requires JavaScript.

Den nye Business Class er indrettet i en 1-2-1 konfiguration, så man altid har direkte adgang til gangen. Hvis man rejser alene, bliver man ikke forstyrret af en passager ved siden af. Sædet kan ændres til en 2 meter lang flat bed, hvor man kan regulere blødheden.

Der er en stor 15,6” HD skærm og noise-cancelling hovedtelefoner.

Premium Economy

Den nye Premium Economy kabine med en 2-3-2 konfiguration tilbyder en sædeafstand på 38”, som er ved at være standard på Premium Economy. Sædet kan skubbes hele 40 grader ned, hvilke skulle øge mulighederne for en god søvn. Der er en stor 13,3” HD skærm, samt strømudtag og USB port til hvert enkelt sæde,

Economy Class

Den nyindrettede Economy Class har også en USB-port samt en 10,1” skærm med et stort udvalg af entertainment og spil. Der serveres en international menu med aperitif samt gratis øl, vin og spiritus.

Den første nyindrettede A330 vil gå på vingerne allerede til april.

Foto © Brussels Airline

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *