China Southern forlader Skyteam men beholder partnersamarbejde

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

China Southern forlader officielt Skyteam-alliancen den 31. december 2019. Alligevel opretholdes codeshare aftaler og fordele for frequent flyers i vid udstrækning.

Sidste år i november meddelte det kinesiske flyselskab allerede, at det agter at forlade alliancen. På trods for opsigelsen har China Southern meddelt, at det vil beholde codeshare-aftalerne med Skyteam-medlemmerne. Fordelene for frequent flyers gælder også fortsat. For eksempel ændrer selskabet navnet “Sky Priority” til “CZ Priority”. For guld- og sølvmedlemmer og SkyTeam Elite- og Elite + -medlemmer ændres der dermed så godt som ingenting.

Skyteam fordele forbliver stort set uændret i 2020

Grunden til at forlade Skyteam alliancen

China Southern tiltrådte Skyteam-alliancen i 2007. Konkurrent China Eastern er også medlem af samme alliance, og dette er uden tvivl den vigtigste grund til, at China Southern forlader klubben. Skyteam, og også Delta og KLM, havde gode bånd til China Eastern, ofte på bekostning af Kinas største og første flyselskab, China Southern.

China Eastern er mere konkurrent end partner

En anden grund til, at flyselskabet ønsker at forlade alliancen, har at gøre med flådens størrelse. China Southern har en af de største flåder i verden, og selskabet ønsker at blive nummer 1 i fremtiden. I de senere år har flyselskabet set flere muligheder til at vokse uden for Skyteam. For eksempel er der siden marts 2017 startet et partnerskab med American Airlines. Flyselskabet ser også mere fremtid i partnere som British Airways, Emirates, Finnair, Japan Airlines, Qantas og Qatar Airways, mærkeligt nok næsten alle fra Oneworld.

Siden marts 2017 har China Southern arbejdet sammen med American Airlines

Bedre alene?

At være en del af en alliance giver helt sikkert fordele. For eksempel kan et flyselskab drage fordel af samarbejde inden for alliancen. Passagerer kan bruge lounger på tværs af alliancen og bookinger vil blive foretaget hurtigere hos et medlem inden for alliancen end hos en konkurrent. Alligevel kan et flyselskab blive så magtfuldt, at det er bedre stillet at gå sine egne veje. For eksempel behøver ikke alle former for betingelser og regler inden for alliancen at blive overholdt, og overskuddet deles naturligvis i mindre grad. Det giver dermed et antal omkostningsbesparelser. Andre flyselskaber vil helt sikkert se på, hvordan det kommer til at gå for China Southern og se på deres egne medlemskaber og partnere.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Goffe de Boer fra vores søsterside Insideflyer.nl..



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *