Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Radisson, Park inn og andre hoteller knyttet til loyalitetsprogrammet Club Carlson har indtil 25 Februar en kampagne, hvor man kan reservere ophold med 30% rabat og derudover få en ekstra bonus på 2500 point på et ophold. Men tjek tilbuddet en ekstra gang, før du bestiller dit værelse: For de 30% kan skrumpe ind til 13%
Tilbuddet gælder på mere end 500 hoteller over hele verden – og er umiddelbart meget tillokkende. Opholdet skal være i perioden fra 28. februar til 30. juni. Som udgangspunkt svarer 2500 point til det, du normalt tjener på en betaling på 125 USD til hotellet (da programmet giver 20 point for hver USD brugt til at betale for værelset og køb i restauranten). Dream Deals bestilles her
Club Carlson giver både gratis overnatning og rabat
Medlemmer af Club Carlson får samme fordele, som i ethvert andet loyalitetsprogram: De optjener point på deres ophold, som senere kan veksles til gratis overnatninger. Og derudover kan medlemmerne få rabat på værelsesprisen. Hvis man bruger programmet tilstrækkeligt meget, får man status, der kan give rabat på regningen i hotellets restaurant, gratis opgradering til bedre værelse og garanti for, at der altid er et værelse til rådighed.
Når 30% besparelse svinder ind til sølle 13%
Jeg prøvede at reservere et værelse på Radisson Blu Scandinavia i København for weekenden 9. – 11. marts. Det kommer til at koste sølle 556 kroner per nat. Det er da en rigtig Dream Deal, og 30 % besparelse er da et godt argument for os, der er født i Jylland. Men når jeg begynder at analysere betingelserne, så er realiteterne nok ikke så tillokkende:
- Værelset er forudbetalt – og du kan ikke få pengene tilbage, hvis du fortryder
Og hvad værre er: Besparelsen på de 30% er beregnet ud fra en fleksibel pris på et tilsvarende værelser for personer, der ikke er med i Club Carlson. Medlemmer af loyalitetsprogrammet skal kun betale 641 kroner for et tilsvarende forudbetalt værelse uden fortrydelsesret. Eller sagt på en anden måde: De 30% besparelse svinder ind til sølle 13.
Det er muligt, at reservationer på andre hoteller eller andre tidspunkter vil give et resultat, der afviger. Men det ændrer ikke ved princippet: Medlemmerne vil under ingen omstændigheder spare 30% på et ophold.
Og så skal du for øvrigt være opmærksom på, at morgenmaden ikke er med i nogen af de nævnte priser.
Konklusion
- Brug Dream Deals, hvis du under alle omstændigheder ville reservere et værelse, som ikke kan afbestilles. Du får ekstra rabat + 2500 point oven i hatten (for mig har disse point en værdi på 65 – 70 kroner )
- Ellers må du analysere priserne nærmere – og konkret afveje den ekstra besparelse med sandsynligheden for du ikke kommer til at bruge din reservation. Ud fra det, kan du afgøre, om du vil løbe risikoen for at miste betalingen for værelset.
Skriv et svar