Dagbog fra en pilotstuderende – Færdiguddannet pilot

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så jeg tilbage igen. Undskyld at jeg ikke udgav en artikel i sidste uge.

De to sidste uger er blevet brugt på at flyve op til CPL. Det foregår VFR, det vil sige at vi flyver efter et kort vi har med i flyveren, og flyver ud til de små pladser rundt omkring.

Mandag gik turen til Vesthimmerland. Her lavede vi en enkelt landing. På vej ud fik jeg en motorbrand, og besluttede at diverte til Hadsund, så jeg også fik prøvet at lande på en græsbane.

Dagen efter gik turen til Skive. Jeg havde planlagt hele vejen, men undervejs blev min instruktør frygtelig syg (skuespil) så vi var nødt til at gå ned i Randers og få fat på en læge. Da jeg lettede fra Randers, fik jeg en motorfejl på vej ud, så vi var nødt til at vende tilbage til Randers igen.

Efter det lavede vi lidt airwork, inden vi igen vendte tilbage mod Aarhus.

Fredag var så tid til mit final check. Det er tjekket hvor jeg skal vise at jeg er klar til prøven. Her gik turen til Viborg, hvor de har en meget kort bane. Turen derover gik uden problemer, og vi landede i Viborg efter 20 minutters tid. På vej ud af Viborg fik jeg endnu engang en motorbrand, som skulle håndteres. Det betød at vi skulle tilbage og lande i Viborg. Herefter fik jeg en motorfejl, så endnu engang tilbage til Viborg.
Herefter tilbage mod Aarhus, med en del airwork på vejen.

Lørdag var jeg med på PC12’eren. Vi skulle en tur til Szczecin, som ligger i Polen. Vi skulle frem og tilbage på samme dag, så vi ventede i lufthavnen i et par timer, inden turen gik hjem mod Aarhus igen.

Onsdag skulle jeg have været til prøve, men fordi vinden var for kraftig, kunne vi ikke flyve. Men vi fik overstået al teorioverhøringen, så vi bare skulle ud og flyve næste gang jeg blev sat op. Vi nåede dog at starte op, og køre ud tilbanen, inden vinden tog til. Det var først da vi fik vores startklarering at vinden var 1 knob for meget, så vi blev nødt til at køre ind igen.

Men mandag den 25/6, var jeg sat op igen. Denne gang lovede vejrudsigten godt vejr, med en stille brise fra vest og få skyer. Så jeg var fortrøstningsfuld.

Om morgenen var vejret godt, og der var næsten ikke en vind der rørte sig. Kl. 0830, startede jeg motorene op, og var klar på en tur til Hadsund. Jeg skulle flyve Gurli og Kurt derop. Det var to fiktive personer, men de kom med hver deres spørgsmål under flyveturen. Vi startede ud af Aarhus, og lagde kursen mod Hadsund. Undervejs spurgte Gurli om der var mad ombord. Og da det jo var et skuespil, havde jeg tilfældigvis kaffe og rundstykker omme bag i flyet.

Lidt senere spurgte Kurt om han måtte ringe til dem han skulle til møde med. Der var jeg nødt til at fortælle ham, at han blev nødt til at vente 10 minutter, til vi var landet. Så kunne han ringe alt det han ville.

Vi landede i Hadsund, og fik sat de to passagerer af. Herefter skulle vi tilbage til Aarhus, men på vej ud af Hadsund, fik jeg en motorbrand. Så vi måtte vende tilbage til Hadsund og lave en nødlanding.

Efter at have landet i Hadsund, fløj vi over mod Randers for at lave Airwork. Her lavede vi slowfligt, stalls og 45° drej.

Efter at have lavet airworket, skulle vi tilbage til Aarhus. Undervejs skulle jeg vise, at jeg kunne lukke en motor helt ned. Så jeg lukkede den venstre motor ned, og fløj lidt videre med en enkelt motor. Efter et par minutter, startede jeg den igen. Vi fløj herefter ind mod Aarhus, og lavede en fuld stop landing.

Da vi var kommet ind og havde lukket ned for flyet, fik jeg af vide at jeg var bestået. Jeg kunne herefter kalde mig for færdiguddannet pilot.

Nu venter der et MCC-kursus, som er færdigt i August. Herefter får jeg mit certifikat, og kan begynde at lede efter job.

Det var alt for denne gang.

Jeg er ikke helt færdig med at skrive artikler, og jeg skal nok vende tilbage i næste uge. Vi har første del af MCC-kurset i morgen til fredag. Herefter skal vi i simulator, men det kommer ikke før August.

I kan som altid stille spørgsmål, både her, i forummet eller på Instagram, hvis I følger mig under @marc.pilot.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Kristian siger

    Til lykke Marc, spændende læsning hele vejen igennem, så ser vi frem til, hvad der så sker efter MCC

    • Marc Nøhr siger

      Mange tak. Og tak for t have holdt ud hele vejen. Jeg skal nok opdatere under MCC og efterfølgende jobsøgning, og forhåbentlig ansættelse 🙂

  2. Daniel Bahn siger

    De må da se at få fixet de fly, med alle de motorproblemer 😀 😀

    Tillykke med ‘kortet’ 😉

    • Marc Nøhr siger

      Ja, det er noget værre noget med de fly 😉 Men har hørt det er et alment problem på skolefly.. Og mange tak 😀

  3. Frank Kjeldsen siger

    Stort Tillykke med bestået, og tak for indsigten i de godt beskrevne dagbogsskrivekser.

    Ps: Jeg er ved at lede efter noget jeg så en cabin stab have på i kystbanen fra CPH, nemlig en vejrbestandig coat i rigtig pro kvalitet, den lignede lidt i blålig stoffet fra en politijakke uniform, men i langcoat model med krave, nogen tips?! (civil).

    Stort Tillykkke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *